Kræsne ganer finder Thy

Fødevarespecialiteter fra Thy sendes til Den Sorte Diamant, Mortens Kro og AROS

- Hos Thy Lam fandt jeg et produkt, der var i tråd med det, vi gerne ville. Der er en kærlighed til dyrene, godt håndværk - og en helt særlig historie. Køkkenchef Bjørn Madsen, ART Restaurant på kunstmuseet Aros i Aarhus, fandt hos fåreavler Gitte Kroll i Sundby Thy den slags lammekød, som han var på jagt efter. Andre fødevarespecialiteter fra Thy er ved at finde vej til kræsne ganer i fjernt fra klitheden og Limfjorden. Slagter Søren Jensen, Vorupør, der har en lille afdeling med "Smag på Thy", synes, at den er "blevet skudt godt i gang". Især lammekød fra Ørum Får - fersk eller i pølser - er der efterspørgsel på. - Mange kigger på vores webshop og så tager de et smut fra Skive eller Holstebro for at købe ind her. Søren Jensen kan også fortælle om en kunde gennem 20 år, der har sommerhus i Vorupør. Hun fortæller, at hun nu køber ting med hjem fra Thy, fordi det er eksklusivt. Søren Jensen leverer også til den økologiske slagter på Kultorvet i København, blandt andet galloway køller fra Gyrup, samt til de lokale restauranter Conrad i Klitmøller, Montra Hanstholm Hotel og Stenbjerg Kro. Fritidslandmand Holger Thomsen fra Brendhøj i Hundborg, fortæller, at han sælger en del økologiske limousinekalve til København. Lisbeth Toft Jensen fra Fiskehuset i Thisted kan berette, at forretningens nethandel er i fremgang. Fiskehuset leverer i øvrigt friske fisk til blandt andre Mortens Kro i Aalborg og Den Sorte Diamant i København. Side 10

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden