Kreativ duo leverer til flere sanser
Musik, foto og skulpturer i Lønstrup
LØNSTRUP: Det danske makkerpar Sand & Harbo har gennem 35 år givet næsten 10.000 koncerter i både ind- og udland.
21. februar klokken 20 får publikum i Lønstrup Café Bio chancen for at opleve deres evner med guitar, violin og vokal i genrerne folk, rock, blues og swing.
De første 20 gæster ved koncerten får i øvrigt en gratis cd. I pausen - på biografens store lærred - vil der blive vist musikvideo af Ivan Sand samt et filmindslag omhandlende Torben Harbo og hans kunstneriske virksomhed.
Det forholder sig nemlig sådan, at Sand & Harbo ikke bare er et par kreative sjæle, når det kommer til musik.
Ivan Sand er en anerkendt fotograf og Torben Harbo er skulptør.
Disse værker kan også opleves i Lønstrup, nærmere bestemt hos Galleri Jacobsen, Rubjergvej 40
Der er åbningsreception på udstillingen hos Galleri Jacobsen lørdag 21. februar kl. 14. - 15.30, hvor Sand & Harbo vil give en musikalsk smagsprøve inden aftenens koncert i Lønstrup Café Bio.
Udstillingen hos Galleri Jacobsen varer til og med lørdag 14. marts.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.