18-årig drabssigtet i Hjallerup-sagen accepterer fortsat varetægtsfængsling
Den 18-årige vil ikke forsøge at protestere mod fortsat varetægtsfængsling
Den nu 18-årige mand, der er sigtet for drabet på en 13-årig pige i Hjallerup, har frivilligt fået sin varetægtsfængsling forlænget.
Det meddelte den 18-åriges forsvarsadvokat Mette Grith Stage onsdag til Retten i Hjørring.
- Min klient har erkendte vold med døden til følge i denne ubeskriveligt tragiske sag, og derfor ville det ikke give mening at protestere mod fortsat varetægtsfængsling, siger Mette Grith Stage til Nordjyske.
Nægter drab og voldtægt
Den 13-årige pige blev fundet hårdt kvæstet ved varmeværket i Hjallerup kort efter klokken 22 mandag 11. marts.
Forinden havde hun været i ungdomsklub, hvor hun på et tidspunkt blev væk fra sin veninde.
Veninden og den nu sigtede ledte efter den 13-årige, sammen med pigen forældre.
Det var dem, der fandt hende ved varmeværket.
Den 18-årige blev anholdt efter kort tid på en adresse i Hjallerup og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, 12. marts, hvor han blev sigtet for drab og voldtægt.
Han har erkendt vold med døden til følge, men nægter sig altså skyldig i drab og voldtægt.
Var 17 år
Den drabssigtede var 17 år, da han blev anholdt, men fyldte 18 år blot to dage senere.
Derfor blev han varetægtsfængslet på en lukket institution de første to dage, hvorefter han er blevet overflyttet til et arresthus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.