26-årig mand taget af personale: Havde russerpose fyldt med tandbørstehoveder
Personalet i Elgiganten i Hjørring fik fat i en 26-årig mand, inden han forlod butikken med en pose fyldt med tyvekoster
Opdateret kl. 15:35
En 26-årig rumænsk mand er blevet varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for at forsøge at stjæle tandbørstehoveder for hele 10.000 kroner i Elgiganten i Hjørring.
Det oplyser politikommissær Maiken Saaby, Nordjyllands Politi i Hjørring.
Ved Retten i Hjørring erkendte manden sig delvist skyldig i tyveriet, fortæller anklager Laura Dehlbæk.
Den 26-årige havde mandag eftermiddag fyldt en pose med tandbørstehovederne og var klar til at forlade butikken med rovet.
Men så langt nåede han ikke.
Personalet i Elgiganten havde nemlig opdaget manden, og de fik ham tilbageholdt, inden han forlod butikken, oplyser politikommissær Maiken Saaby.
Her kunne personalet konstatere, at den 26-åriges pose var en såkaldt russerpose, der bruges til at bære stjålne varer ud af butikker uden at udløse alarmerne.
En russerpose er typisk beklædt med aluminiumsfolie på indersiden, som forstyrrer alarmerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.