Politi

AaB-fans i kæmpe slagsmål: Bus kørte til Midtjylland-bar

50 personer var involveret i slagsmålet, som blev udløst, da en AaB-fan beder buschaufføren om at køre til et værtshus

Omkring 50 fans var i slagsmål, da en AaB-fan får en bus til at køre omkring et værtshus i Herning.
Omkring 50 fans var i slagsmål, da en AaB-fan får en bus til at køre omkring et værtshus i Herning. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 05. august 2024 kl. 14:53

Mange AaB-tilhængere havde taget turen til Herning for at se lørdagens Superligakamp mod mestrene fra FC Midtjylland, men opbakningen fra lægterne var ikke nok for nordjyderne, som blev besejret med 2-0.

Det blev dog ikke det sidste herningenserne så til flere af AaB's fans.

Selvom tilskuerne havde forladt stadion uden de store uenigheder, ændrede det sig da en AaB-fan fik en vaks idé på vej hjem i bussen, skriver TV Midtvest.

- På motorvejen tilbage til Aalborg er en af AaB's fan så opfindsom, at han siger til bussens chauffør, at de har glemt at få en af de andre med. Derfor vender bussen om, og manden giver en adresse til chaufføren, hvor han mener, at den manglende passager er, fortæller vagtchef Anders Boye Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Derfor satte chaufføren kursen mod adressen. Destinationen viste sig at være DonQuijote, der er en bar i Herning, hvor FC Midtjyllands fans kommer.

- Da bussen kommer til baren, udvikler der sig et kæmpe slagsmål med omkring 50 mennesker, hvor der blev delt øretæver ud til højre og venstre, oplyser Anders Boye Hansen til TV Midtvest.

Der blev ifølge vagtchefen uddelt spark, slag og knytnæver, men ingen skulle være kommet slemt til skade i slagsmålet. Én enkelt har brækket næsen, mens flere har fået en flænge i panden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden