samfund

Flammerne vender afmagt til magt. Sådan afslører brandstifteren sig selv

En af Danmarks førende eksperter på gerningsmandsprofilering giver et indblik i brandstifterens psykologi

I 2010 nedbrændte træværkstedet her på Thy Værkstedet i Thisted som følge af en påsat brand.
I 2010 nedbrændte træværkstedet her på Thy Værkstedet i Thisted som følge af en påsat brand. Arkivfoto: Peter Mørk

Opdateret kl. 13:19

En mand sætter ild til sit hus for at indkassere forsikringspengene.

En jaloux kvinde sætter ild til sin rivalindes hus efter at have dræbt hende.

En politimand sætter ild flere steder for at skjule, at han har taget af kassen.

Selvom sagerne er vidt forskellige, spiller ild en afgørende rolle - ligesom den har gjort det i talrige af de andre danske kriminalsager, som kriminalpsykolog Charlotte Kappel har studeret.

Som en af landets fremmeste eksperter, med en PhD fra Liverpool University om profilering af gerningsmænd med udgangspunkt i brandstiftelsessager, ved Charlotte Kappel, at der er stor forskel på, hvem der kan finde på at sætte ild.

Men hun ved også, at der er visse fællesstræk:

- Brandstiftere har tit nogle personlighedstræk, der gør, at vi ikke bryder os ret meget om dem. De er ofte skadede på en eller anden måde gennem deres opvækst, og det er jo ikke deres skyld, men de bliver gerne lidt mere kantede, forklarer hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden