Bandekonflikt i Aalborg

Bander i konflikt: Èn sigtet for biljagt - politiet leder efter flere gerningsmænd

Politiet leder fortsat efter gerningsmænd til biljagten ved Skalborg Bakke og et knivstikkeri i Nørresundby. Begge episoder er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg

Maskerede mænd jagtede hinanden i biler ved Skalborg Bakke
Maskerede mænd jagtede hinanden i biler ved Skalborg Bakke Foto: Martél Andersen

Opdateret 15. august 2024 kl. 12:39

Bandekonflikten mellem grupperne GT og A12 er højspændt i øjeblikket, og det har betydet flere sammenstød.

8. august stødte banderne sammen ved Skalborg Bakke for øjnene af flere trafikanter.

Her var maskerede mænd i biler involveret i en biljagt, der endte med en påkørsel ved Skalborg Bakke.

Her var det personer fra A12 der, i en svensk indregistreret bil, angreb personer fra GT. Mændene fra A12 blev efter biluheldet samlet op af andre biler og stak af.

Politikommissær Kenneth Rodam oplyser, at en person er blevet sigtet i sagen, men at der ikke har været grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør.

Politiet leder fortsat efter flere personer, der var med til angrebet.

Men politiet har en god ide om, hvor man skal lede, fortæller Kenneth Rodam.

Knivstikkeri i Nørresundby

Nogle dage tidligere - 3. august - blev en 30-årig mand med tilknytning til A12 stukket med kniv i Viktoriagade i Nørresundby. 

Den formodede gerningsmand er fra GT-gruppen, og han er stadig på fri fod, fortæller Kenneth Rodam.

Men igen har politiet en ide om, hvor man skal lede.

Fem unge mænd blev anholdt i forbindelse med knivstikkeret, men blev efterfølgende løsladt. Politiet mener, at de er forurettede i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden