Bil endte på taget - forbipasserende var hurtige til at hjælpe
Blodprøve skal vise, om føreren var påvirket
Opdateret kl. 21:01
STORVORDE: Klokken havde lige passeret 19 lørdag, da der blev ringet til alarmcentralen.
En bil var forulykket på Egensevej ved Storvorde og var endt i grøften.
- Det var et solouheld, hvor bilen endte på taget, og hvor føreren sad fastklemt, fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt og sendte flere folk afsted, men føreren blev faktisk hjulpet ud af forbipasserende.
- De fik klippet selen over og hjulpet manden ud, fortæller vagtchefen.
De meldinger, han siden har fået, går på, at føreren kun kom lettere til skade. Til gengæld blev der taget blodprøve på ham for at finde ud af, om han havde været påvirket af enten alkohol eller narkotika under kørslen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.