Brandvæsen kommer med opfordring efter to brande
Beredskabet fik hurtigt styr på de to brande, men alligevel ærgrer de beredskabet
Opdateret kl. 10:38
Ukrudtsbrændere var fredag morgen og formiddag skyld i to brande i Nordjylland. Det fortæller indsatsleder Dennis Møller fra Nordjyllands Politi.
Mens der ved den første brand i Frederikshavn relativt hurtigt kom styr på branden, og brandvæsenets opgave derfor kun var at sørge for, at gløder ikke endte under et skur, var der mere ild ved den anden brand.
Her fik beredskabet klokken 9.29 meldingen om brand i en villa eller et rækkehus i Vadum.
Derfor rykkede stationen i Aabybro ud.
Da de kom frem, kunne de konstatere, at de ikke havde været de første. For når der kommer meldinger om brand i huse, får politiet også en melding.
De havde en patrulje tæt på, og da den patrulje kom frem, startede et godt samarbejde med naboerne til det hus, hvor der var udbrudt brand.
Branden startede, da en havemand brændte ukrudt af med en ukrudtsbrænder, som fik fat i noget kvas. Det spredte sig hurtigt til en busk.
Men det gode samarbejde mellem politiet og naboerne med dertilhørende vandslanger fik stoppet ilden.
Derfor kunne indsatsleder Dennis Møller glædeligt konstatere, at der ikke var tale om brand i en bygning, ligesom første del af slukningsarbejdet var veludført.
Beredskabets arbejde bestod for i at efterslukke.
Opfordringen
Brande startet af ukrudtsbrændere er hverdagskost for beredskabet.
Derfor vil indsatslederen gerne komme med en opfordring – især før weekendens arbejde for alvor starter i de nordjyske haver:
- Man skal være påpasselig med de ukrudtsbrændere. Selvom man mener, man har styr på det, skal man forberede sig og holde ekstra godt øje, for det kan gå hurtigt, siger Dennis Møller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.