Politiefterforskning

Politiet frigiver billede af mistænkt for knivstikkeri

Politiet opfordrer den 27-årige mand til at melde sig selv


Opdateret 30. oktober 2024 kl. 09:29

Artiklen er opdateret, efter den 27-årige har meldt sig selv. Derfor er navn og billede fjernet.

Politiet har en god formodning om, hvem der stak en 19-årig mand med kniv torsdag kort før klokken 17 i det centrale Aalborg.

Men det er endnu ikke lykkedes at finde manden, og derfor opfordrer politiet ham nu til at melde sig selv, fortæller politikommissær Kenneth Rodam.

Den efterlyste person er en 27-årige mand, der har sin bopæl i Aalborg kommune og er kendt fra det kriminelle miljø. 

- Vi har en del spor at gå efter, og det arbejde pågår i øjeblikket. Vi har nu en central mistænkt i sagen – en 27-årig mand og her har vi en klar opfordring til vedkommende: Meld dig selv til os – straks!”

Kenneth Rodam oplyser, at hverken den mistænkte eller den 19-årige er registreret som en del af bandemiljøet.

- Vi vurderer ikke, at knivstikkeriet i Bispensgade er en del af den verserende bandekonflikt. Vores foreløbige efterforskning viser, at de involverede ikke er registrerede bandemedlemmer. De er dog en del af det kriminelle miljø i Aalborg, siger politikommissæren.

Tilfældigt møde

Det er fortsat politiet opfattelse, at det var et tilfældigt møde mellem den 27-årige og den 19-årige, der endte i knivstikkeri.

De to mænd mødte hinanden på hjørnet mellem Gravensgade og Vesterå kort før klokken 17, og kort tid efter kom de op at slås. 

Herefter løb mændene mod en restauration i Bispensgade, hvor den 19-årige blev stukket med kniv. 

Gerningsmanden, som politiet mener er den 27-årige, stak efterfølgende af i retning mod Kattesundet.

- Man skal ringe til os på telefon 114, hvis man ved, hvor han måtte opholde sig – eller hvis man har andre relevante oplysninger i sagen, pointerer Kenneth Rodam, der tilføjer, at man ikke selv forsøge at pågribe den mistænkte eller rette henvendelse til ham:

- Ring som sagt blot til os, så rykker vi ud og håndterer resten. Det er en meget alvorlig sag med knivstikkeri i det offentlige rum, så vi kommer til at søge intenst efter den mistænkte i de kommende dage.

Den 19-årige blev alvorligt såret af knivstikket - men har ikke været i livsfare. 

Det oplyser lederen af politikredsens igangværende efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam, der forklarer, at politiet nu tager det skridt at efterlyse ham med navn såvel som med billede, fordi den mistænkte, trods opfordring i pressen og via hans netværk, ikke har meldt sig til Nordjyllands Politi.

Og derfor beder efterforskningsledelsen nu om offentlighedens hjælp til at få lokaliseret den mistænktes opholdssted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden