Thisted

Endnu et dieseltyveri: Nu kommer politiet med opfordring

Dieseltyverierne ser ud til at fortsætte - og det får politiet til at komme med opfordring

Lokalpolitiet i Thisted hører gerne om det, hvis du har fået stjålet diesel den seneste tid.
Lokalpolitiet i Thisted hører gerne om det, hvis du har fået stjålet diesel den seneste tid. Arkivfoto

SÅRUP: Mellem 16. september og 19. september har ukendte gerningsmænd stjålet 850 liter diesel fra Sårup Grusværk.

Anmeldelsen lægger sig i halen af en lind strøm af dieseltyverier, der har fundet sted de seneste måneder. Og det får nu lokalpolitiet i Thisted til at komme med en opfordring:

- Hvis der er flere diesel- eller olietyverier rundt omkring, der ikke er blevet anmeldt, så hører vi meget gerne om det. Også, selvom det måske "bare" er en 20-liters dunk, der er forsvundet, så kan det være interessant i relation til den sag, vi har haft i weekenden, siger politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Henrik Skriver Jensen henviser til den sag fra lørdag, hvor to mænd fra Thy på 24 og 31 år blev anholdt og senere varetægtsfængslet i fire uger for flere dieseltyverier på Mors.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden