Satte ild til hus efter værtshusbesøg
En 22-årig mand er blevet dømt for at have startet en brand i et hus ved Aalestrup
Opdateret kl. 16:58
En 22-årig mand er fredag blevet dømt for at have sat ild til et hus ved Aalestrup.
Det skete 24. juli omkring klokken 22.20, efter den 22-årige havde været på værtshus i Aars med en bekendt.
I løbet af aftenen havde den 22-årige og den bekendte fået nogle ting at vide om beboeren i huset - som de udtrykte det i retten - og de kørte derfor ud for at tale med personen, fortæller anklager Patrick Sørensen.
Men da de kom derud, var beboeren ikke hjemme, og ifølge retten satte den 22-årige ild til huset.
Den bekendte var også tiltalt for ildspåsættelse, men blev frifundet.
Nægter at have startet brand
I retten nægtede den 22-årige at have startet branden, men han erkendte, at han havde været ude ved huset den aften, fortæller anklageren.
Ilden opstod i stuen i huset, og blev opdaget ret hurtigt, da der gik en tyverialarm, som fik politiet til at køre ud til huset.
Alligevel nåede der at ske store skader som følge af branden.
Den 22-årige blev idømt et års fængsel, hvoraf de fire måneder blev gjort ubetinget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.