Flugt med politibiler efter sig - nu tager politiet bilen

27-årig mand anholdt i Nørresundby efter vild kørsel

Fire patruljevogne fra Nordjyllands Politi deltog onsdag aften i en biljagt i Nørresundbys gader. Biljagten stoppede her på Strubjerg i Nørresundby. <i>Foto: Jan Pedersen</i>

Fire patruljevogne fra Nordjyllands Politi deltog onsdag aften i en biljagt i Nørresundbys gader. Biljagten stoppede her på Strubjerg i Nørresundby. Foto: Jan Pedersen

Opdateret torsdag formiddag med yderligere info fra politiet

NØRRESUNDBY:Onsdag aften, mens mange nordjyder sad klistret til skærmen for at følge den nervepirrende DM-finale i håndbold mellem Aalborg Håndbold og GOG, gik det også hedt for sig på gader og stræder i Nørresundby

Ifølge Nordjyskes oplysninger deltog fire patruljevogne - heraf én civil - fra Nordjyllands Politi i en hæsblæsende biljagt kort før kl. 22, der sluttede, da bilen med en 27-årig mand bag rattet ramte en kantsten ved Strubjerg i Nørresundby og ikke kunne køre videre. Det oplyser vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi torsdag morgen.

Biljagten sluttede her i Nørresundby.. <i>Foto: Jan Pedersen</i>

Biljagten sluttede her i Nørresundby.. Foto: Jan Pedersen

Politiet ville kontrollere bilen og dens fører, men han ville absolut ikke tale med politiet, og så startede biljagten. Det varede dog under 10 minutter, inden bilen med den 27-årige ramte en kantsten og endelig blev anholdt af politiet.

Hverken han eller andre var kommet noget til ved dramaet.

Stribevis af lovovertrædelser

Nordjyllands Politi oplyser, at den 27-årige bilist sigtes for vanvidsbilisme, blandt andet for at have kørt alt for stærkt, for at have kørt mod færdselsretningen og en række andre trafikale lovovertrædelser. Han sigtes også for at have kørt bilen i narkopåvirket tilstand.

Politiet har beslaglagt bilen med henblik på konfiskationen.

Løsladt om morgen

Politiets jurister skulle torsdag morgen tage stilling til, om den 27-årige skulle fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Politiets vurdering er dog, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at få ham fængslet, så han blev løsladt torsdag morgen.

Han er dog fortsat sigtet for vanvidskørsel og en række andre lovovertrædelser, oplyser Nordjyllands Politi.

Biljagt

4
Biljagt Biljagt Biljagt Biljagt
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.