Flere bøder for at dele navn på mistænkt i Mia-sagen

Der er nemlig nedlagt navneforbud i sagen, og det er derfor strafbart at identificere den sigtede på nogen måde. Men både navn og billede på den 32-årige florerer i øjeblikket på sociale medier.

Det samme skete sidste år i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn i Nordjylland, hvor navnet på mistænkte blev delt flittigt.

Og det har siden kostet bødestraffe til 14 borgere for at overtræde navneforbuddet, fortæller politikommissær Jens Møller Søgaard fra Nordjyllands Politi.

Dengang kom brugen af sociale medier også i karambolage med navneforbuddet, da der blev delt navn på både den nu tiltalte og en anden mand, der kortvarigt var sigtet, men senere blev renset for enhver mistanke.

Nordjyllands Politi var hurtigt ude med en klar henstilling til at stoppe delingen, og satte ressourcer ind til at forfølge sagerne.

Der blev faktisk oprettet 22 sager, hvor 14 af dem altså endte med en bøde, der lød på 5000 kroner til hver. 

12 af sagerne omhandlede den nu tiltalte i Mia-sagen, mens to sager omhandlede den anden mand.

Helt usædvanligt

Det er usædvanligt, at politiet forfølger så mange sager for brud på navneforbuddet, men stemningen på de sociale medier i forbindelse med drabet på Mia Skadhauge Stevn var så ophedet, at politiet afsatte en medarbejder, der blev dedikeret til at kigge på navneforbudssagerne.

- Det bar i en overgang præg af en decideret hetz. Der er første gang, vi har prøvet at skulle afsætte en medarbejder til det. Vi har aldrig set, at man så massivt er gået efter at hænge mistænkte ud, siger han.

Jens Møller Søgaard fortæller, at det normalt er meget få sager om overtrædelse af navneforbud, som lander på politiets bord. Og ofte er det retten, der anmelder det.

Men i den nordjyske sag var det andre borgere, der anmeldte sagerne til politiet.

Udover overtrædelse af navneforbuddet, kiggede politiet også på 10 sager om trusler mod den nu tiltalte. Ingen af de sager er dog kommet for retten, da politiet har vurderet, at truslerne ikke havde en karakter der gjorde, at det var en overtrædelse af straffeloven, fortæller Jens Møller Søgaard.