Indbrud

Flere indbrud i Vendsyssel: Tyve går efter boliger på landet

Både mandag og tirsdag har der været flere indbrud mod boliger på landet i Vendsyssel. Politiet mener, at indbruddene kan hænge sammen

Pressefotograf Lars Pauli

Opdateret kl. 11:56

Mandag var der indbrud i fire landejendomme i Vendsyssel, og indbruddene fortsatte tirsdag, hvor indbrudstyve slog til yderligere tre steder.

Ligesom mandagens indbrud, så skete to af de tre indbrud tirsdag også midt på dagen.

Der var indbrud i en villa på Stagstedvej ved Vrå mellem klokken 07.30 og 16, hvor der blev stjålet bærbare computere, smykker, ure, tøj og tre sportstasker.

På en landejendom på Bredmosevej ved Dybvad, knuste indbrudstyvene en rude mellem klokken 8 og 14, og indenfor stjal de en B&O subwoofer, en computer og smykker.

Eneste indbrud der skilte sig lidt ud var i en villa på Horsevad i Jerslev. Her skete indbruddet mellem klokken 17.15 og 21.40. Her blev stjålet en bærbar computer og en hættetrøje.

Politikommissær Peter Skovbak fortæller, at både mandagens og tirsdagens indbrud kan hænge sammen.

Så vi har vores opmærksom rettet mod de indbrud, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden