Politi

Formodet spritbilist ville ikke anholdes

32-årig truede betjente, og det er blot en af flere sigtelser efter episode tirsdag aften


Opdateret kl. 11:02

PANDRUP: En lille bunke sigtelser ligger onsdag på bordet hos en af juristerne hos Nordjyllands Politi. Det skal nemlig vurderes, om den mand, sigtelserne handler om, skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Der er tale om en 32-årig mand fra Pandrup, som tirsdag aften blev anholdt af en politipatrulje - men ikke uden først at have sat sig til modværge.

I Pandrup havde de to betjente standset den bil, som den 32-årige var fører af. De fik mistanke om, at han kørte spritkørsel, og så skulle det også vise sig, at han var frakendt kørekortet. Derfor ville betjentene anholde ham, men det modsatte han sig, fortæller vagtchef Jesper Sørensen.

- Han truede også betjentene verbalt. Og så havde han en hobbykniv på sig, som kan føre til endnu en sag, fortæller Jesper Sørensen.

Det lykkedes at få den 32-årige anholdt, og det har han prøvet før. Han er nemlig kendt af politiet i forvejen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden