Hasarderet bilist kørte mod færdselsretningen - og stak af fra uheld
Politiet søger øjenvidner til et færdselsuheld, hvor sølvgrå bil kørte i modsatte vejbane
Opdateret kl. 18:31
Lokalpolitiet i Thisted beder nu offentligheden om hjælp i en sag om et færdselsuheld lørdag aften lige omkring kl. 21.
Her kom en bil, ført af en 41-årig lokal mand, kørende ned ad Østerbakken. På strækningen er vejbanerne delt af en midterrabat, og derfor har det formentlig været lidt af et chok for den 41-årige bilist, da der - ud for værtshuset Bondestuen - pludselig kom en modkørende direkte imod ham. I den forkerte siden af vejen.
Den 41-årige trak hurtigt op på cykelstien for at undvige, men lykkedes dog ikke helt med at undgå kollision, idet den modkørende påkørte hans bil i siden. Der skete heldigvis ingen personskade ved episoden.
Føreren af bilen, der havde forårsaget uheldet, valgte - i stedet for at stoppe og give sig til kende - at flygte fra stedet.
Der er ifølge politiets oplysninger tale om en sølvgrå personbil muligvis en sedan-model. På uheldsstedet efterlod bilen sig dele af en ødelagt hjulkapsel, som dog ikke kunne gøre politiet klogere på, hvilket bilmærke, der er tale om.
Politiet beder derfor eventuelle vidner til uheldet om hjælp til at finde identiteten på føreren af den sølvgrå bil.
Politiet kan kontaktes på tlf. 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.