Kæmpeulykken på motorvej: Den største indsats i årtier
Det var det helt store beredskab, der blev sat i spil, da den mest omfangsrige ulykke i nyere tid skulle håndteres
Det var det helt store beredskab der blev aktiveret, da kæmpeulykken på motorvej E45 mellem Handest og Purhus skete. Foto: Henrik Bo
HANDEST/PURHUS:Omkring 64 personer arbejdede på højtryk på ulykkesstedet i de første kaotiske timer, da 25 køretøjer var involveret i kæmpeulykken på motorvejen mellem Purhus og Handset for en uge siden.
Faktisk var det to uafhængige ulykker, der skete med få hundrede meters mellemrum i hver sin kørselsretning, der smeltede sammen til én stor ulykke.
To personer mistede livet i ulykkerne og nærmest mirakuløst blev kun tre andre lettere kvæstet. Motorvejen var helt eller delvist lukket i 11 timer, og ulykken var den største i flere årtier.
I hvert fald i de knap 30 år, vicepolitiinspektør Henrik Skals har været ansat i Nordjyllands Politi.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de år, jeg har været i politiet. Og det er heller ikke sådan, at kolleger efterfølgende har sagt, at der har været andre ulykker der var lige så store. Det var et omfang, vi heldigvis ser meget sjældent, siger Henrik Skals, der var ansvarlig for indsatsen i forbindelse med ulykken.
Det var ham, der - populært sagt - trykkede på den store, røde knap og fik aktiveret det helt store beredskab.
For udover personerne på ulykkesstedet var der også adskillige personer aktiveret i Aalborg og Hobro - også efterfølgende med den store oprydning.
Men hvad sker der egentlig, når det sker, og hvordan prioriterer politiet?
Alarmeringsfasen
Den første ulykke på motorvejen skete omkring klokken 09.30. Politiet fik det første alarmopkald klokken 09.33, og den første meldingen lød på, at der var sket en alvorlig ulykke, hvor flere lastbiler og personbiler er involveret.
Og den melding fik straks vagtcentralen hos politiet til at gå i alarmberedskab.
- Det er en alvorlig melding, så vi sender to patruljebiler og en indsatsleder til stedet, og der bliver også sendt en lægebil og tre ambulancer, fortæller Henrik Skals.
Det var et kaos, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Skals Foto: Henrik Bo
Vicepolitiinspektøren forklarer, at politiet arbejder ud fra en fast plan, når der sker ulykker på motorvejen.
Og i alarmeringsfasen er den første prioritet at begrænse ulykken - og dermed stoppe trafikken - og derefter gå i gang med med at redde liv og hjælpe tilskadekomne.
Da de første patruljer landede på ulykkesstedet, stod det dog hurtigt klart, at omfanget af ulykken krævede meget mere mandskab. Og det hele blev værre, da anden ulykke skete omkring 20 minutter efter første ulykke.
Denne gang i nordgående retning, men her var der også både lastbiler og personbiler involveret.
- Det var kaos, fortæller Henrik Skals om situationen på det tidspunkt.
- Der er vi klar over, at det ikke er en opgave, der kan løses fra den almindelige vagtcentral, siger Henrik Skals.
Brug for særlig kommandocentral
Derfor besluttede politiet sig hurtigt for at nedsætte en såkaldt KSN - Kommandostation - til at styre hele indsatsen.
KSN er en operativ central, der fysisk er placeret i et fuldt udstyret lokale på politistationen i Aalborg.
Hvad er KSN?
- KSN står for kommandostation. Det er en særlig vagtcentral, som politiet kan nedsætte til at tage sig af større hændelser, der skal isoleres fra den daglige vagtcentral hos politiet.
- KSN har den overordnet og koordinerende ledelse mellem forskellige aktører ved hændelserne.
- KNS består af en leder - i dette tilfælde Henrik Skals - og derudover af en operationsleder, en radiooperatører, politibetjente og administrative medarbejdere til at sørge for dokumentationen, en "plotter", som har ansvaret for at holder styr på opgaverne på en tavle, en driftsleder til styring af rapportmaterialet, en pressemedarbejder samt en plan- og logistikleder.
På dette tidspunkt er hele indsatsen allerede nået til næste punkt i prioriteringsrækkefølgen: Nemlig at tilkalde ekstra ressourcer og materiel og få ledt trafikken uden om ulykkesstedet.
Og der blev trukket i det store håndtag, som Henrik Skals udtrykker det.
Der blev sendt endnu mere politi af sted, og der blev hentet hjælp fra Østjyllands Politi. I alt 20 betjente var i arbejde på ulykkesstedet. Og da der var to uheld i hver deres retning på motorvejen, fik betjente fra Østjylland til opgave at tage sig af det nordgående spor, mens betjente fra Nordjylland arbejdede i det sydgående spor.
To lægehelikoptere var i aktion i forbindelse med ulykken Foto: Henrik Bo
Endnu flere ambulancer blev sendt af sted sammen med endnu en akutlægebil. Også to lægehelikoptere var i aktion samt paramedicinere. I alt 20 personer fra sundhedssektoren.
Derudover blev Nordjyllands Beredskab aktiveret til at hjælpe med frigørelse af fastklemte personer. Her deltog 10 personer i redningsarbejdet.
Der blev også sendt bud efter to bilinspektører - en til hver ulykke - til at undersøge omstændighederne omkring ulykkerne.
Endelig blev Vejdirektoratet naturligvis bedt om at stille skiltevogne op, så trafikken kunne ledes af motorvejen, der nu var spærret totalt i begge retninger.
Det hele blev styret fra KSN i Aalborg i samarbejde med indsatslederne på ulykkesstedet.
Evakueringscenter nødvendigt
Der var på dette tidspunkt gået under en time, og politi og redning arbejdede fortsat med at få det fulde overblik over tilskadekomne.
Det stod dog klart, at der var mange personer, der ikke var kommet alvorligt til skade, men som havde været involveret i ulykken.
Næste fase blev derfor at oprette et evakueringscenter på politistationen i Hobro og få evakueret omkring 20 personer fra ulykkesstedet.
Det er ikke ret ofte, at der er behov for et evakueringscenter, men ved denne omfattende ulykke var det nødvendigt, fortæller Henrik Skals.
Udover personale på stationen i Hobro blev der tilkaldt paramedicinere til at behandle mindre skader samt seks psykologer til krisehåndtering.
- Vi blev ret hurtig enige om, at det var nødvendigt. Det er et tilbud (med psykologer, red.), som ikke bliver brugt i så stort omfang, men når vi har muligheden for det, så skal vi bruge det. Det hjælper jo i høj grad de personer, der har været involveret, siger Henrik Skals og oplyser, at 17 personer talte med en psykolog på evakueringscenteret.
Biler i kø skulle væk
Næste trin på prioriteringslisten var at få afviklet trafikken under hensyn til arbejdet på ulykkesstedet. Det havde dog lange udsigter på det tidspunkt.
Ulykken skabte lange bilkøer. Foto: Camilla Stougård Christoffersen
Men der var en lang række af biler, der var fanget mellem sidste afkørsel og ulykkesstedet.
- Vi skulle have vendt de biler om, så de kørte tilbage til nærmeste afkørsel, så de kunne komme videre. Det er faktisk noget, vi prioriterer ret højt, for der er ingen, der har gavn af at sidde der for længe. Det øger kun utrygheden, siger Henrik Skals.
Tidskrævende oprydningsarbejde
Omkring middag havde politiet efterhånden et overblik over ulykken, de tilskadekomne var kørt eller fløjet væk, og de øvrige personer var blevet evakueret.
Derefter handlede det mest om at få ryddet op efter ulykken. Men det var også et tidskrævende arbejde - især fordi der var flere lastbiler involveret, fortæller Henrik Skals.
Oprydningsarbejdet tog lang tid - især fordi der var mange lastbiler involveret i ulykken. Foto: Henrik Bo
Der var gods, der skulle læsses om fra en af de forulykkede lastbiler til andre, og så tager det bare lang tid at trække lastbiler væk, fortæller Henrik Skals.
- Når vi har ryddet op, skal vi også sikre, at vejen er sikker. At der ikke ligger noget på den, så der sker endnu et uheld, siger han.
Omkring klokken 17 lukkede KSN ned, men først hen på aftenen var motorvejen helt ryddet og åben for trafik igen.
I forbindelse med ulykken har politiet foretaget en række afhøringer af vidner, og de to bilinspektører har foretaget undersøgelser.
Nu skal brikkerne samles, så politiet kan få et billede af, hvordan ulykken skete.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.