Kun få sager kan blive opklaret med slægtskabssøgninger

Det fremgår af et svar til Folketingets retsudvalg fredag.

Her har justitsminister Peter Hummelgaard (S) blandt andet redegjort for, hvor langt Rigspolitiet er med arbejdet for at kunne foretage slægtskabssøgninger i fremtiden.

- Slægtskabssøgninger kan i dag kun udføres manuelt i særligt udvalgte verserende straffesager af meget alvorlig karakter, lyder det fra Rigspolitiet i svaret.

Derfor kan søgningerne indtil videre kun anvendes i et begrænset omfang, fordi det ikke er muligt for politiet at foretage automatiserede søgninger efter mulige slægtninge i DNA-registret.

Ifølge svaret vil politiet af den årsag løbende udvælge i hvilke uopklarede sager, der skal iværksættes en manuel slægtskabssøgning i politiets DNA-register.

Siden november 2022 har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) sammen med fem politikredse arbejdet med manuel slægtskabssøgning i otte forskellige drabssager.

Det oplyser NSK i et skriftligt svar til Ritzau.

Politiet valgte eksempelvis at bruge metoden under efterforskningen af det 34 år gamle drab på Hanne With i København.

Her fandt politi ved hjælp af slægtskabssøgning en DNA-profil, der matchede spor fra gerningsstedet.

Personen i registret er søn til den 53-årige mand, der er blevet sigtet og fængslet i sagen. Han nægter sig skyldig.

Justitsministeren kalder det en "kerneprioritet for regeringen", at politiet har alle de nødvendige redskaber til at opklare eksempelvis drabssager.

Derfor forventer han at være klar til at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for politiet også at benytte genetisk slægtsforskning i efterforskningen af bestemte sager, inden året er omme.

Det har han tidligere sagt til Ritzau.

- Det, der adskiller det, er, at man med genetisk slægtsforskning inddrager internationale, kommercielle DNA-databaser, som på nuværende tidspunkt ikke bliver brugt af dansk politi, sagde han.

/ritzau/