Landsret afviser nye vidner i Mia-sagen
Statsadvokaten får ikke lov at tage nye oplysninger eller vidner med i ankesagen
Opdateret kl. 19:47
Anklagemyndigheden får ikke lov at tage nye oplysninger og vidner med i ankesagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn.
Vestre Landsret har tirsdag afvist Statsadvokatens anmodning om at føre tre nye vidner.
- Vi tager landsrettens afgørelse til efterretning, og vi fortsætter sagen som planlagt. Det ændrer ikke på anklagemyndighedens påstand om, at tiltalte bør dømmes i overensstemmelse med tiltalen for byretten eller strafpåstanden om fængsel på livstid, siger specialanklager Emil Stenbygaard, Statsadvokaten i Viborg i en pressemeddelelse.
Mette Grith Stage protesterede mod de nye vidner, som hun kaldte for irrelevante for sagen.
- Jeg er naturligvis yderst tilfreds med, at landsretten er enig med mig i, at vidnerne ingen relevans har for det, som denne ankesag handler om og dermed det, som landsretten skal vurdere - nemlig om min klient dræbte og voldtog Mia Skadhauge, siger Mette Grith Stage til Nordjyske.
Sag fra 2010
Statsadvokaten oplyste i sidste uge, at man var "kommet i besiddelse af nye oplysninger" med betydning for skyldsspørgsmålet, og det var i den forbindelse, at Statsadvokaten ville indkalde yderligere tre vidner i ankesagen.
Ifølge DRs oplysninger handlede de nye oplysninger om en overgrebssag fra 2010, hvor den dømtes dna nu matcher med dna, der blev fundet dengang.
Sagen fra 2010 ville være forældet, så den dømte ville ikke kunne tiltales.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.