Færdselsuheld

Bro ved hovedvej påkørt af lastbil

Foto. Henrik Bo

Opdateret kl. 14:09

Torsdag klokken 11:05 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en lastbil, der var kørt ind i en bro ved Sindal.

Det er broen på Frederikshavnsvej, hvor jernbanen krydser.

- Det var en blokvogn med en container, der ramte jernbanebroen deroppe og satte sig fast. Det gav nogle trafikale problemer en overgang, men den kom hurtigt fri igen. Umiddelbart er både vogn og bro sluppet med få ridser, fortæller vagtchef Mogens Hougesen.

Lastbilen var fri et kvarter senere, og der skete ingen personskade.

- Banedanmark er også orienteret og har en på vej for at kigge på broen. Men umiddelbart er der ingen skade, supplerer vagtchefen.

Togdriften ser ifølge Rejseplanen heller ikke ud til at lide under sammenstødet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden