Mand med nylonstrømpe røvede blomsterforretning - politiet talstærkt til stede

Maskeret røver slog til mod blomsterforretning på Lemvigvej i Aalborg Øst


Opdateret kl. 19:15

AALBORG: En blomsterforretning på Lemvigvej i Aalborg Øst blev fredag middag udsat for røveri.

Politiet er i øjeblikket talstærkt til stede i området med blandt andet hundepatrulje for at lede efter røveren, oplyser vagtchef Poul Fastergaard.

Røveriet skete omkring klokken 13, hvor en mand med en mørk nylonstrømpe trukket ned over hovedet og en pistollignende genstand gik ind i blomsterforretningen på Lemvigvej.

I første omgang gik røveren dog bare igennem for at komme ind til naboen, der er en frisørforretning. Her ville han stjæle et kasseapprat, men da røveren fandt ud af, at frisøren slet ikke havde et kasseapparat, gik han tilbage i blomsterforretningen.

Her fandt røveren en pengekasse, som han tog og stak af fra stedet til fods i ukendt retning, fortæller vagtchefen.

Umiddelbart blev kunder og personale ikke truet af den maskerede røver.

Røveren beskrives som:

  • 180 cm.
  • Lys i huden og taler dansk uden accent
  • Han havde en mørk nylonstrømpe over hovedet
  • Han var iført en mørkgrå hættetrøje
  • Han bar arbejdshandsker

Har man set noget i forbindelse med røveriet kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden