Seksuelle krænkelser

Massør tiltalt for at befamle kvindes bryster

En mandlig massør fra Thy er tiltalt for blufærdighedskrænkelse af en kvindelig kunde

Den mandlige massør skal for en dommer ved Retten i Holstebro i en sag om befamling af en kvindelig kunde.
Den mandlige massør skal for en dommer ved Retten i Holstebro i en sag om befamling af en kvindelig kunde. Arkivfoto

THY: En mandlig massør fra Thy skal på anklagebænken i en sag om blufærdighedskrænkelse.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som Nordjyske har fået aktindsigt i.

Forurettede er en kvinde, som i marts sidste år fik behandling hos massøren. Under behandlingen oplevede hun, at massøren befølte hende på brysterne og ved skridtet, hvilket "var egnet til at krænke [forurettedes] blufærdighed", som der står i anklageskriftet.

Massøren drev på tidspunktet for overgrebet sin egen klinik, men den er i dag ophørt.

Anklagemyndigheden vil have manden frakendt retten til erhvervsmæssigt at behandle kvinder og piger. Der tages ligeledes i anklageskriftet forbehold for, at den forurettede kvinde senere kan søge erstatning.

Retssagen forventes at gå i gang 14. juni ved Retten i Holstebro.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden