Indbrud

Nordjysk by udsat for stribe af indbrud i biler

En stribe af bilindbrud har ramt byen Jerslev, og politiet leder efter informationer, der kan fælde gerningsmændene

I alt er seks biler i Jerslev blevet udsat for indbrud.
I alt er seks biler i Jerslev blevet udsat for indbrud. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 01. maj 2024 kl. 10:11

Natten mellem fredag og lørdag er flere bilejere blevet udsat for indbrud i Jerslev.

Det drejer sig i alt om seks biler. To varebiler og fire personbiler i den nordjyske landsby.

I tre af personbilerne er der ikke blevet stjålet noget, men det har været tydeligt, at nogen har været inde i bilerne.

I en af personbilerne stak gerningsmændene af med flere personlige papirer, mens der i de to varebiler blev stjålet elektrisk værktøj.

Nordjyllands Politi er opmærksomme på sagerne, og vil gerne i kontakt med vidner, der har set noget i forbindelse med weekendens stribe af indbrud i bilerne.

Gå til relaterede emner

Forsiden