Fagpersonerne vidste ikke, hvordan de skulle håndtere et ungt menneske, der havde oplevet digitale krænkelser.

Jammerbugt og Hjørring Kommune udviklede derfor en handleplan i samarbejde med Nordjyllands Politi, der skulle klæde fagpersonerne på, når et ungt menneske henvendte sig med en digital krænkelse.

Siden har handleplanen været nomineret til "Den Kriminalpræventive Pris" og er blevet sendt til resten af landets kommuner.

Famlende fagpersoner

Tilbage i 2019 oplevede lærere og pædagoger i Jammerbugt og Hjørring Kommune en stigning i henvendelser fra børn og unge om digitale krænkelser.

 - Det handlede om deling af nøgenbilleder, trusler og andre former for krænkelser på nettet, fortæller SSP-konsulent Jesper Mørkholt, der har udviklet handleplanen i samarbejde med Mads Hardahl-Haugaard fra Hjørring Kommune.

Kommunerne lavede i forvejen forebyggende indsatser mod digitale krænkelser. Der manglede dog en handleplan for, hvad fagpersoner skulle gøre, hvis skaden var sket.

- Hverken lærere eller pædagoger vidste, hvad de skulle gøre, når de stod overfor et barn, der havde været udsat for en digital krænkelse, siger Jesper Mørkholt.

En tjekliste

Derfor slog Jesper Mørkholt, Mads Hardahl-Haugaard og Nordjyllands Politi pjalterne sammen og lavede et tværkommunalt samarbejde, hvor man oprettede en handleplan.

- Vi udviklede en form for tjekliste for de fagpersoner, der er tæt på børn og unge, som har oplevet en digital krænkelse, fortæller SSP-konsulenten.

I handleplanen står der blandt andet, at den digitale krænkelse skal vurderes i forhold til, hvad der er sket og hvornår.

- Det kan være, at man er udsat for noget ubehageligt, som ikke nødvendigvis er kriminelt, men som kan være en overskridelse af den unges grænse, siger Jesper Mørkholt.

Herefter kigger man på, hvilke pårørende eller myndigheder, der skal inddrages. Så skal krænkelsen dokumenteres ved hjælp af screenshots, videooptagelser eller beskeder fra den forurettedes mobil.

- Det handler om at få sikret beviser og gjort den unge opmærksom på ikke at slette ting. Hvis man har modtaget en grim besked, har man lyst til slette den, men den besked kan bruges i en eventuelt politisag, fortæller Jesper Mørkholt, der også er tidligere politibetjent.

Handleplanen skal i sidste ende føre til, at den krænkede føler sig vejledt, støttet og i sidste ende hjælpe til at sætte en stopper for den digitale krænkelse.

- Handleplanen er med til at sikre, at sagerne håndteres relevant. Der er mere styr på, hvad der skal håndteres pædagogisk, og hvad der skal underrettes om eller anmeldes til politiet, siger Mads Hardahl-Haugaard og tilføjer:

- Det gør, at der tages relevant hånd om både den, der krænker, og den krænkede med mest mulig trivsel til følge.

Går forrest

Fagpersoner og ledere på skolerne har nu tilegnet sig kompetencer i løbet af de år, handleplanen har eksisteret. Det har medført, at flere børn og unge betror sig til lærere og pædagoger, fordi de nu ved, hvordan sagerne skal håndteres.

- Vi har en fornemmelse af, at unge føler sig taget sig af og hørt, fordi de ikke bare bliver videresendt og efterfølgende klapper i, fortæller Jesper Mørkholt.

Fagpersonerne fandt også ud af, at de ikke behøvede at være eksperter i en digital verden, men i stedet være tilstede hos børn og unge.

- Det vigtigste er, at man drager omsorg om det barn, der har oplevet noget ubehageligt. De kan læne sig op ad handleplanen, men det giver også et overskud til at lytte og måske give et kram, siger han.

Efter handleplanen blev benyttet i Jammerbugt og Hjørring Kommune, er den efterfølgende blevet sendt til resten af landets kommuner.

- Over halvdelen af landets kommuner bruger handleplaner mod digitale krænkelser ud fra vores model, fortæller Jesper Mørkholt.

Jammerbugt og Hjørring Kommune evaluerer hvert år, hvordan handleplanen kan forbedres, og kommunerne fortsætter med oplyse unge om faldgruber for digitale krænkelser.