Kriminalitet

Indbrudsbølge fortsætter: Tyve slap afsted med dyre ure

Siden mandag er der nu begået otte indbrud mod boliger på landet i Vendsyssel

Arkivfoto: Jesper Thomasen

Opdateret kl. 12:35

De seneste dage har der været en indbrudsbølge i Vendsyssel, hvor tyvene har slået til mod boliger på landet.

Mandag og tirsdag var der indbrud i syv landejendomme og huse uden for byerne, og onsdag blev ejendom på Glimsholtvej syd for Sindal så nummer otte i rækken.

Indbruddet skete mellem klokken 07 og 17.30, hvor tyvene skaffede sig adgang til huset igennem et vindue til et kontor.

Hele huset var blevet rodet igennem, og tyvene stjal fem ure, heriblandt to Omega-ure, smykker og sølvtøj til en samlet værdi af omkring 200.000 kroner, fortæller politikommissær Emil Thomsen.

Politiet mener også, at det nyeste indbrud hænger sammen med de ørige syv indbrud. 

Her slog tyvene nemlig også til midt på dagen og skaffede sig adgang til boligerne igennem vinduer. Og så har smykker og kontanter været de tyvekoster, tyvene er gået efter ved hvert indbrud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden