Tyverier

Pengeskabskup på nordjysk campingplads

Hedebo Camping har haft indbrud, hvor blandt andet et pengeskab blev brudt op.
Hedebo Camping har haft indbrud, hvor blandt andet et pengeskab blev brudt op. Arkivfoto: Lisa Farum Kristiansen

Hedebo Strand Camping i den nordlige ende af Sæby har haft ubudne gæster.

For onsdag morgen klokken 07 har de anmeldt et indbrud.

- Nogle har brudt døren op ind til receptionsbygningen, og herinde har man rodet godt og grundigt gennem skabe og skuffer, oplyser Peter Skovbak, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Tillige har tyvene væltet en vekselautomat og brudt den op.

Samme skæbne led et pengeskab, der også stod i rummet.

- Tyvene har brudt begge dele op, og der er blevet taget kontanter derfra, siger Peter Skovbak.

Afbrudt af alarm

I Skagen har der også været langfingrede på spil. Eller i hvert prøvet på noget.

- Der har været et indbrudsforsøg hos Skoringen på Sct. Laurentii Vej i Skagen. Her har man forsøgt at bryde en bagdør op, men det startede alarmen, og så afbrød man foretagendet, fortæller politikommissæren.

Indbrudsforsøget skete klokken 02.22 natten til torsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden