Politi

81-årig kvinde overfaldet - blev fundet i grøft af forbipasserende

Politiet har sigtet en 50-årig mand

Nordjyllands Politi efterlyser vidner til voldssag i Hadsund onsdag aften. 
Nordjyllands Politi efterlyser vidner til voldssag i Hadsund onsdag aften.  Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret kl. 17:00

Onsdag aften blev en 81-årig kvinde overfaldet på åben gade i Hadsund. 

Det er i hvert fald politiets foreløbige teori ud fra de forklaringer, man har fået. 

- Det er en ældre dame, som bliver fundet i en grøft på Mariagervej i Hadsund. Det er uvist, hvad der er sket, men hun er kommet til skade. Noget tyder på, hun er blevet skubbet fra cykelstien ned i grøften, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Thomas Ottesen. 

Det var forbipasserende, som fandt kvinden og alarmerede politiet kl. 19.43. 

Kvinden gav et signalement, og politiet anholdt efterfølgende en 50-årig mand fra lokalområdet. Alligevel vil politiet meget gerne høre fra eventuelle vidner, som enten har set overfaldet eller andet i tidsrummet omkring episoden. 

- Kvinden har brækket nogle knogler og punkteret den ene lunge. Vi behandler det som et voldsforhold, men vi er ikke færdige med at sagsbehandle, så har vidner set noget, vil vi gerne høre om det, opfordrer vagtchefen. 

Politiet oplyser torsdag eftermiddag, at den 50-årige mand er blevet løsladt, men han er fortsat sigtet for vold mod kvinden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden