trafik

Signalfejl stopper togtrafik over Limfjorden

Der er signalfejl på broen, som tog bruger til at krydse Limfjorden. Skibstrafik blev også påvirket.


Opdateret kl. 16:25

Tidligst fredag eftermiddag kan man igen komme nordpå fra Aalborg eller sydpå fra Lindholm Station med tog.

En "omfattende" signalfejl har torsdag ført til, at tog ikke kan krydse Kulturbroen - den ene af to broer over Limfjorden og den eneste, som tog kan passere.

Det skriver Banedanmark på det sociale medie X.

Signalfejlen betød også, at broen torsdag eftermiddag ikke kunne løftes, hvilket gjorde, at skibe ikke kunne sejle igennem.

Det blev dog løst ved 16-tiden.

Banedanmark skriver, at togene tidligst ventes at kunne køre over Kulturbroen igen fredag klokken 12.

- Det undersøges nærmere, om broen kan hæves af hensyn til skibstrafikken, skriver Banedanmark torsdag eftermiddag.

Der arbejdes på at få indsat togbusser på strækningen fra Aalborg Station til Lindholm Station, står der på Rejseplanen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden