Sommertrafik skaber trængsel på Storebæltsbroen

Både lørdag og søndag har der været tæt trafik over Storebæltsbroen, hvor der søndag advares mod kødannelse.

Søndag er der igen tæt trafik over Storebæltsbroen, mens mange danskere holder sommerferie.

Omkring klokken 16 søndag advarer Storebæltsforbindelsen imod kødannelse i retning mod Sjælland.

- Der er langsom trafik, og så stopper de ganske kortvarigt, hvis der for eksempel er en, der bremser op, siger Niels Brogaard, der er trafikleder hos Sund og Bælt, til TV 2 Øst.

Ifølge Vejdirektoratets trafikinfo.dk var der omkring klokken 16 kø ved starten af broen på den fynske side.

Også lørdag var der tæt trafik over Storebæltsbroen på en af sommerens store rejsedage.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.