Stjal fem overvågningskameraer og stalkede sin ekskone

Manden har 47 gange overtrådt et tilhold, stjålet fem overvågningskameraer, kigget ind ad vinduer og i et brev truet hende til ikke at vidne i retten

Den 34-årige mand er dømt for omfattende stalking og trusler mod sin ekskone, som han har to børn med. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Den 34-årige mand er dømt for omfattende stalking og trusler mod sin ekskone, som han har to børn med. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:En 34-årig mand blev torsdag dømt et års ubetinget fængsel i en omfattende sag om stalking og chikane af sin ekskone, som han har børn med.

I maj 2021 fik manden et tilhold, hvilket betød, at han havde forbud mod at opsøge ekskonen. Alligevel stod han ved Retten i Aalborg tiltalt for i 47 tilfælde at have overtrådt tilholdet samt andre forhold, hvor han har chikaneret hende.

Herudover har han fjernet fem overvågningskameraer fra ekskonens nye bolig, gået rundt i hendes have og kigget ind ad vinduerne.

Den 34-årige mand blev varetægtsfængslet i juli 2022, og her skrev han et brev til ekskonen, hvor han truede hende med yderligere vold, hvis ikke hun opgav tilholdet og ikke vidnede i retssagen - så han kunne slippe for straf. Brevet blev dog opfanget af brevkontrollen i arresten. 

Han var desuden tiltalt for narkobesiddelse af en mindre mængde narko.

Manden nægtede en lang række af forholdene, men erkendte, at han havde skrevet beskeder til kvinden via sms og Messenger. Og så erkendte han hærværk mod overvågningskameraerne, men ikke at han havde stjålet dem.

Ingen retspraksis

Anklager Katja Gram havde procederet for et år og tre måneders fængsel, mens mandens forsvar mente, at syv måneders fængsel ville være en passende staf.

- Der er ikke noget retspraksis på området, så det er svært at sammenligne eller vurdere med andre sager. Men jeg er tilfreds med denne dom, som viser, at man ser meget alvorlig på denne slags sager, siger anklageren.

Hun fortæller, at den 34-årige virkede chokeret over dommen.

Manden ankede på stedet til landsretten.

Manden var også tiltalt for andre tilfælde af vold og trusler mod en anden person, men disse forhold blev frafaldet, ligesom en tiltale for at have ødelagt og fjernet et legehus fra ekskonens nye bolig.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.