Tyverier

Politibil ramt af flugtbil: To personer flygtede efter jagt

Nordjyllands Politi har anholdt to personer, som flygtede til fods efter først at være stukket af i en bil

Genrefoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 20:48

FARSØ: Nordjyllands Politi har tirsdag eftermiddag været til stede med flere patruljer omkring Farsøvej i Farsø, hvor to personer flygtede i først en bil og derefter til fods.

- Flere personer ringede ind fra Farsø og oplyste, at et køretøj kørte rundt og udviste mistænkelig kørsel med høj fart og virkede som om, der ikke var styr over køretøjet, fortæller vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi.

- Vi sendte selvfølgelig en vogn afsted, og da vi er på vej derud, får vi anmeldelse om, at det drejer sig om en sort bil. Kort tid efter får patruljen fat i køretøjet, og de ønsker ikke at efterkomme patruljens anvisninger. Derfor opstår en kort eftersættelse, fortæller han.

I den forbindelse rammer den sorte bil patruljebilen og kan ikke fortsætte.

- Efterfølgende flygter personerne i bilen til fods, men vi får fat i de to, oplyser Ole Buus.

De to personer i bilen er i forvejen kendt af politiet. De er nu kørt til politigården i Aalborg.

- Vi skal nu finde ud af, hvad de har lavet, siget vagtchefen og oplyser, at det blandt andet skal undersøges, om personerne kan sættes i forbindelse med de tyverier, der har været en del af i Farsøområdet.

Der skete kun materielle skader i forbindelse med eftersættelsen.

Tirsdag aften residerer de to personer fortsat i detentionen på politigården i Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden