trafik

Trafikuheld spærrede kortvarigt trafik ved Vejlefjordbro

En lastbil holdt på tværs af Vejlefjordbroen og spærrede for kørsel på E45 ved Vejle i nordgående retning.


Opdateret kl. 10:34

Motorvejen E45 var onsdag formiddag spærret i nordgående retning før Vejlefjordbroen.

Men efter en kortvarig lukning af trafik er der åbnet for trafikanterne over broen igen. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter kort før klokken 10.30.

Det var et færdselsuheld på stedet, som førte til den spærrede vej.

- Trafikanter kan med fordel forlade motorvejen i god tid før broen, skrev politiet.

Men der var dog alligevel kø på stedet, så trafikanter ifølge regionalmediet TV Syd måtte forvente en længere rejsetid på cirka 20 minutter.

Det var en personbil og en lastbil, som var kørt sammen på broen, og lastbilen endte på tværs af broen og lukkede dermed motorvejen.

Ingen kom til skade i uheldet, lyder det fra politiet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden