Tyverier

Tricktyv på spil igen: Stjal penge fra ældre borgere

Det er muligvis den samme gerningsmand, der står bag flere sager om tricktyverier i Frederikshavn og Sæby

Foto Henrik Bo

SÆBY: En tricktyv, der var på spil i Frederikshavn og Sæby i december og januar, er muligvis på spil igen. Onsdag gik det ud over tre ældre kvinder i Sæby.

Her bankede en mand på hos de ældre og begyndte at forklare, at der er i øjeblikket er mange tyverier. Det brugte han som undskyldning til at komme ind i de ældres boliger, og i et af tilfældene lykkedes det ham at slippe af sted med penge, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

To af tricktyverierne skete på Havnepromenaden i Sæby. Klokken 15.10 lykkedes det manden at stjæle en kuvert med kontanter fra en 88-årig kvinde.

Klokken 15.22 gjorde manden et forsøg hos naboen - en 70-årig kvinde. Selvom gerningsmanden blev lukket ind i boligen, blev der ikke stjålet noget.

Så langt nåede manden slet ikke hos en 92-årig kvinde på Chrestensmindevej. Endnu engang forsøgte gerningsmanden at overbevise den ældre kvinde om, at han hellere måtte tjekke hendes værdier, fordi der var mange indbrud i området.

Men den hoppede hun ikke på og nægtede at lukke manden ind, fortæller Peter Skovbak.

De ældre kvinder har givet følgende signalement af manden:

  • 180-190 centimeter høj
  • Lys i huden
  • Dansktalende 
  • Havde muligvis en cykel med

Signalementet stemmer godt overens med den mand, som blev beskrevet ved lignende tricktyverier i Midtpunkt i Frederikshavn i december og på Søndergade i Sæby i januar.

Derfor ser politiet også alle tre sager i en sammenhæng, oplyser Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden