Ubetalte regninger lukkede for strømmen - så trak 55-årig kabel uden om måler
55-årig mand fra Jammerbugt Kommune er dømt for at have stjålet strøm i over tre år
Opdateret 15. november 2023 kl. 08:25
Efter flere ubetalte regninger, lukkede elselskabet for strømmen hos en 55-årig mand 26. november. Det betød dog ikke, at mandens hus ved Brovst blev mørklagt - tværtimod.
Den 55-årige have nemlig formået at forsyne sin bolig med strøm uden om elselskabets måler. Og på den måde brugte manden løs af strøm, indtil sommeren 2022, hvor strøm-tyveriet blev opdaget.
Tirsdag blev manden så idømt 30 dages fængsel for tyveriet, oplyser anklager Katja Gram.
I Retten i Hjørring endte det med, at den 55-årige blev dømt for at have stjålet 20.000 kwh til en værdi af 43.000 kroner.
Mængde nedjusteret en del
Ved starten af retssagen var strømtyveriet dog af en helt anden størrelse. Den 55-årige var nemlig tiltalt for at have stjålet hele 122.000 kwh, men et vidne fra elselskabet havde lavet en ny beregning til retssagen, som reduceret mængden af stjålet strøm.
Og i sidste ende mente retten, at der kun var belæg for at dømme manden for 20.000 kwh, oplyser anklageren.
Den 55-årige kunne ikke erkende, at han havde stjålet de mængder strøm. Han stod dog ved, at han havde stjålet strøm i en kortere periode fra efteråret 2021 til april 2022, fortæller Katja Gram.
Den 55-årige ankede også sin dom på stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.