Kriminalitet

Uenighed i trafikken endte i dødsvold: Politiet søger vidner

En 57-årige mand er varetægtsfængslet for vold med døden til følge, efter et voldeligt sammenstød med en 67-årig bilist

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:04

Det var uenighed i trafikken, der mandag middag endte i en voldsom voldsepisode ved motorvejskørsel på Øster Uttrupvej, og som kostede en 67-årig mand livet.

En 57-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet, sigtet for vold med døden til følge.

Nu søger Nordjyllands Politi vidner, der kan have set noget i forbindelse med volden, der skete i vejkanten på den trafikeret vej.

Søger vidner

Dødsvolden skete mandag 29. juli i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 13.15 i højre side af Øster Uttrup vej i nordvestlig retning lige efter rundkørslen ved afkørsel 24 og skråt over for Øster Sundby Vej.

Her havde den 57-årige og den 67-årige parkeret hvert deres køretøj - en VW Tiguan, og en Nissan pick-up - på et lille grusareal.

Og her opstod der en uoverensstemmelse der udviklede sig i vold, oplyser efterforskningsleder, politikommissær Lene Madsen.

- Og for at få klarlagt disse omstændigheder nærmere har vi brug for at komme i kontakt med vidner, der har passeret stedet på det nævnte tidspunkt, siger Lene Madsen, og tilføjer, at politiet er bekendt med, at der var meget færdsel omkring stedet netop i tidsrummet mellem klokken 13 og 13.15.

- Vi ved blandt andet, at der formentlig var en Sort Renault, som passerede stedet, hvor føreren og eventuelle passagerer muligvis kan have se noget, der kan have stor betydning for vores efterforskning.

Har man set episoden, eller i øvrigt har andre oplysninger i sagen, skal man ringe 114, opfordrer politikommissæren.

Begge køretøjer var mørke i farverne, og der var en mand og en kvinde i hvert køretøj.

Efterforskning fortsætter

Den 67-årig mand, der i forbindelse med voldsepisoden pådrog sig nogle alvorlige skader, afgik ved døden dagen efter.

- I vores videre efterforskning skal vi have klarlagt, hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem voldsepisoden og dødsfaldet, siger Lene Madsen.

Den 57-årige nægter sig skyldig i sigtelsen mod ham. 

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og derfor et de nærmere omstændigheder omkring voldsepisoden fortsat ukendt for offentligheden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden