Krimi

Hest er død efter uheld på motorvej ved København

Motorring 3 er onsdag aften spærret ved Roskildevej efter et uheld med en hestetrailer, hvor en hest er død.

Motorring 3 er onsdag aften spærret i vestgående retning ved Roskildevej efter et uheld, hvor en hestetrailer er involveret. Den involverede hest har mistet livet i uheldet.
Motorring 3 er onsdag aften spærret i vestgående retning ved Roskildevej efter et uheld, hvor en hestetrailer er involveret. Den involverede hest har mistet livet i uheldet. Steven Knap/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 21:05

Motorvejen Motorring 3 ved København er spærret fra Avedøre i retning mod Lyngby efter et uheld med en hestetrailer.

Det fremgår af Vejdirektoratets Trafikinfo og billeder fra stedet.

Bo Nyberg Ris, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, oplyser, at ingen mennesker er kommet noget til i forbindelse med uheldet.

Hesten er dog død, lyder det.

To køretøjer har været involveret i ulykken, og ifølge vagtchefen ligner det, at hestetraileren er blevet påkørt bagfra.

Motorvejen er i forbindelse med uheldet spærret mellem fra- og tilkørsel 24 Roskildevej.

Bo Nyberg Ris fortæller, at motorvejens tredje spor er farbart, men at der kan gå noget tid, før alle spor igen er åbne.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikinfo ventes afspærringen at vare frem til klokken 21.15.

Estimatet lyder, at oprydningen er helt færdig klokken 22.15.

Af billeder fra stedet kan det ses, at flere redningskøretøjer er til stede.

Flere brandbiler er på stedet, ligesom der også er en ambulance, en akutbil og en sygetransport.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden