Ung kvinde voldtaget efter fest - forsøgte at sparke sig fri
En 47-årig mand er idømt fængsel og udvisning for grov voldtægt af en 18-årig kvinde
Opdateret kl. 20:02
En fest i en lejlighed i Aalborg-området i sommeren 2024 endte i et mareridt for en 18-årig kvinde.
Om natten, da de andre gæster var gået, og hun var faldet i søvn, blev hun udsat for en grov voldtægt af en nu 47-årig mand, der holdt festen.
Den 47-årige tvang sig til samleje med den unge kvinde, der forsøgte at sparke og vriste sig fri af voldtægtsmandens greb.
Men uden held.
Det kom frem under retssagen mod ham, hvor der tirsdag faldt dom.
Her blev manden, der er iransk statsborger, idømt to et halvt års fængsel og udvisning af landet i 12 år, oplyser anklager Marie Stigaard.
Manden nægtede sig skyldig under hele sagen og hævdede, at der var tale om frivillig sex med den næsten 30 år yngre kvinde, fortæller anklageren.
Det troede retten dog ikke på og fandt altså manden skyldig i alle anklager.
Mens der var enighed om fængselsstraffen, så var der uenighed omkring udvisningsspørgsmålet, hvor en dommer ville udvise den 47-årige for bestandigt.
Manden ankede dommen på stedet med påstand om frifindelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.