Kriminelle udlændinge skal hjem
Vi har i Dansk Folkeparti igennem en længere periode arbejdet på at få et flertal i Folketinget til at støtte en aftale med vores nabolande og lande, der traditionelt sender mange indvandrere til Danmark, om at sende deres statsborgere til afsoning i hjemlandet.
Pointen er, at udlændinge dømt for kriminalitet i Danmark, ikke sjældent begår kriminalitet i Danmark vel vidende, at straffene i Danmark er korte og afsoningen i danske fængsler er relativ behagelig. I hvert fald i sammenligning med forholdene i fængslerne i hjemlandet. Det betyder, at det for mange udenlandske kriminelle kan virke attraktivt at søge til Danmark på eksempelvis tyvetogter, fordi de pågældende ved, at velstanden her er stor og fængslerne er relativt behagelige, hvorfor fristelsen er alt for stor for en del kriminelle, herunder ikke så få østeuropæere og nordafrikanere. Det er givet, at en stor del af fordelen ved at tage på tyvetogter i Danmark forsvinder, hvis afsoningen efter endt domsafsigelse, skal foretages i eksempelvis et polsk eller marokkansk fængsel, frem for i et dansk fængsel. Samtidig vil det være humant overfor de indsatte, at de trods alt har fangevogtere, der kan deres eget sprog og kan få besøg af familien. Vigtigst af alt er det dog, at det vil kunne medvirke til at mindske kriminaliteten i Danmark og omkostningerne ved de uhensigtsmæssigt ubevogtede grænser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.