Kulden satte rekord: Her var natten koldest
To steder i Nordjylland var det ekstra koldt natten til tirsdag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:09
NORDJYLLAND: Det har været en bidende kold nat i Nordjylland. Den koldeste, der er målt i vinteren 2017/18.
Generelt har temperaturen ligget mellem -8 og -9 grader i vores del af landet.
- Der er målt temperaturer ned til -9,2 i Stenhøj og -9,3 i Tylstrup, fortæller vagthavende meteorolog hos DMI, Anja Bodsholdt.
Hun fortæller, at tallene ikke er helt officielle, da man lige skal være sikker på, at der ikke er forhold, som har forstyrret målingerne, før de kan stemples som godkendt.
Foreløbig var nattens hårde frost en enlig svale.
- Det er overstået for denne gang. Vinden drejer mod sydvest, og vi får lunere luft over landet. Det betyder, at temperaturen kommer over frysepunktet i dagtimerne fra onsdag. Det vil stadig fryse om natten, men med mere moderate temperaturer, siger Anja Bodsholdt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.