Made in Nordjylland

Aalborgensisk P6 og Karrierekanonen-darling klar med ny single (hør den her)

Wow! Det her er så vanvittigt dragende! skrev Karrierekanonen i 2017 om aalborgensiske Cloudwalk. Nu er de tilbage med debut-ep

Kort efter Aalborg-bandets dannelse i 2017 spillede de support-jobs for The Rumour Said Fire og fik masser af ros med på vejen fra både indland og udland. Nu er de tilbage med ny ep.

Kort efter Aalborg-bandets dannelse i 2017 spillede de support-jobs for The Rumour Said Fire og fik masser af ros med på vejen fra både indland og udland. Nu er de tilbage med ny ep.

Cloudwalk fra Aalborg er trods bandets korte levetid blevet storrost på P6 Beat, i udenlandske musikmedier som engelske Nordic Music Review og The WIKD i Florida, og har fået Karrierekanonen til at komme med udsagn som ”Wow! Det her er så vanvittigt dragende!”

Efter et års pause er bandet nu tilbage - 8. april udgiver de debut-EP’en "Looming Large", og de er allerede blevet spillet på radiostationer i USA. Vi har spurgt forsanger Brett Tootle ind til den nye single Wide-Eyed.

Hvad handler Wide-Eyed om?

- Wide-Eyed handler om de flydende identiteter, vi ser i dag. På nettet kan vi være dem, vi ønsker. Vi kan sløre og filtrere vores omgivelser, vores udseende og ikke mindst vores personlighed. Alt sammen i jagten på at fremstille en perfektioneret side af os selv, eller for ligefrem for at være andre - det kan være helt besættende. Men perfekthedskulturen er ofte tæt knyttet til dårligt mentalt helbred, og det er det, nummeret kredser om.

Er det noget, du selv har oplevet?

- Ja, dagligt, jeg bliver ubevidst fanget ind det. Det er overalt og svært at distancere sig selv totalt fra. Det er noget, vi diskuterer en del i bandet - hvordan privatliv konstant bliver fremstillet på alle mulige romantiske måder.

Hvilke tanker ligger bag nummerets opbygning?

- Vi ville gerne skabe et nummer, der er skåret ind til benet, men samtidig har en stor kompleksitet. Selvom nummeret er vores single på pladen, er det ikke tænkt som et quick-fix – tværtimod skal den vokse på lytteren. Lyden emmer af storladen fremdrift båret af en bund af guitar og keyboard. Reverb- og delayeffekter skaber en opløftet stemning. For at fastholde et ellers flydende lydbillede, følger trommer og bas en kontant figur.

Er dobbeltheden med et negativt tema i lyrikken og et energisk udtryk i lyden et gennemgående træk?

- Ja, ligesom Wide-Eyed veksler også de fleste andre numre mellem det kritiske og det håbefulde. Den energiske lyd hjælper med at åbne nummeret op for lytteren og drive det afsted - skabe et første møde.

Hvor er nummeret blevet til?

- Det er indspillet over en uges eksil i en lade i det sydlige Jylland hos Sebastian Wolff kendt fra Kellermensch. Vi kender hans evner fra tidligere projekter og har en fælles forkærlighed for støjet rockmusik og flotte kompositioner, som også Kellermensch er leverandører af. Ugen i laden bød på intenst arbejde, musikalske eksperimenter, røverhistorier og et produkt, som vi er super stolte af.

Mere om Cloudwalk

Kernemedlemmerne i Cloudwalk er Brett Tootle og Teis Harrington (tidl. Caved Crow) og Jacob Mignon. Mark Kühn (Get Your Gun) er musikalsk medlem. I producer-rollen er musiker og sangskriver, Sebastian Wolff (Kellermensch).

I den kommende tid kan de opleves 8. april på Studenterhuset, Aalborg, og 22. maj på Musikcaféen, Huset KBH.

Koncerterne udsættes mulighed til 21. eller 23. maj.

Hør mere til dem på Spotify, Soundcloud eller Facebook

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.