Årets juleforestilling undviger klichéerne: Overdådig scenografi og indtagende spilleglæde

Aalborg Teater viser i december årets store familiejuleforestilling Snefald på Store Scene

Foto: Bente Poder

Hanne og Hilde Hagerup: ”Snefald”.

Forestil dig en motoriseret udgave af julemandens kane. En eldrevet ATV-model, med indbygget bib-bib-bib-alarm, når den bakker med Jørgen W. Larsen ved rattet som den elskelige julemand Julius. Elskelig, men alt andet end sukkersød og ganske skrøbelig, når hans magt over julen og nisselandet ”Snefald” udfordres indefra af den stræbsomme og dæmoniske – og ret uhyggelige – hr. Winther. Så er der et sandt drama sat i værk, som den forældreløse og nødstedte Selma involveres i på nær sagt liv og død. Rigtig farligt bliver det, når ”sovetågen” truer med at opsluge alle gode kræfter, men far, mor og børn beholder dog snebollerne om ørerne lige til den velklingende slutning, hvor alle i denne jublende juleglade forestilling på Aalborg Teaters Store Scene kan ønske hinanden rigtig glædelig jul. Vildnisserne sørger for med Selmas behjertede indsats, at julefisen overlever, også med let moderniserede detaljer.

Foto: Bente Poder

I corona-tider kan man sagtens skimte sammenhænge mellem samtidens udfordringer og det regeltyranni, som nisse-lærling-aspiranten hr. Winther med ufine midler vil slavebinde ”Snefald” med: Det er forbudt at larme, lege, grine, synge – endsige at lege med Winther! Det er dog tilladt at lave lektier. Givetvis med fjernundervisning.

Jørgen W. Larsen gør det hjertevarmende godt som Julius, men som altid er det skurken, der for alvor fængsler i fortællingen, og her leverer Ferdinand Falsen Hiis en fuldstændig virtuos præstation som hr. Winther. Den er modelleret efter filmverdenens bud på selveste Batman-universets Jokeren, og kostume- og sminkemæssigt udført med stor stilsikkerhed. Børnene i teatret var ikke i tvivl om, at han skulle klapses af, men måske var hans undergang lige lovlig tam, selv om det var en dejlig knuser, han gav julemanden til sidst. Når man tænker på børnenes jubel, da heksen i Aalborg Teaters tidligere børneforestilling ”Hans og Grete” fik en læsterlig omgang tæsk, kan det godt være, tingene faldt lige lovlig fredeligt på plads i ”Snefald”. Men nu er det jo jul!

Foto: Bente Poder

Selma gives med frisk og indtagende spilleglæde af Line Nørholt, der formår at holde sammen på både eventyr og hverdag, når hun passerer fra ”Snefald” til den Vesterbro-agtige setting med køkkentapeterne hos plejemoderen Ruth i de elegante scenografiske løsninger, som Signe Krogh og Camilla Bjørnvad har beriget forestillingen med, helt overdådigt i julescenarierne, som er lutter øjenfryd og aldrig tangerer det sødladne. Det gælder forestillingen som helhed, at den undviger klichéerne og stilmæssigt lægger sig op ad usentimentale børneuniverser, som vi kender dem fra Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg. Hertil bidrager i høj grad forestillingens musikalske side, som varetages velklingende af alle medvirkende og ikke mindst af de uhyre velinstruerede børn, der er en af forestillingens helt store attraktioner.

Foto: Bente Poder

December er måneden for ”mirakler og mysterier”, og ”er der noget du brændende ønsker dig”, så gælder det bare om at sende et brevdue-brev til Julius. Han er mindst lige så effektiv som PostDanmark, så brevet skal nok nå frem til glæde for store og små i disse betrængte tider. Det er ikke kun tilladt at lave lektier i ”Snefald”, man er også velkommen til ”at prøve på noget”. Man prøver på noget i Aalborg Teaters dejlige juleforestilling. Og man lykkes med det meste.