Teateranmeldelse

Anmelder begejstret: Forestilling afdækker et kraftfelt gennem smukt formidlede livsbilleder

5 stjerner til stykke, som kan opleves flere steder i landsdelen

Forestillingen vil afdække et kraftfelt gennem smukt formidlede livsbilleder. Det lykkes den med.  Foto: Per Pedersen

Forestillingen vil afdække et kraftfelt gennem smukt formidlede livsbilleder. Det lykkes den med. Foto: Per Pedersen

Hans Rønne: ”Det begynder at blive koldt om fødderne”.

Hans Rønne er et fænomen i dansk teater. Sammen med hustruen Gitte Baastrup etablerede han i 1986 den selvejende institution ”Teatret”, som nu gæster Vendsyssel Teater med den livsfortrolige og sørgmuntre monolog om dødens udfordring midt i tilværelsen: ”Det begynder at blive koldt om fødderne”. Den kan også opleves andre steder i landsdelen.

I Hans Rønnes talrige værker, hvoraf mange er for børn, men i høj grad elskes også af de voksne, lever en finurlig og opfindsom opmærksomhed for de genstande, der omgiver mennesker. I denne forestilling er det et par sko, som skal lune de kolde fødder i en fase af livet, hvor ”kroppens udkantsområder” pludselig påkalder sig opmærksomheden som et varsel om vores forfald og dødelighed. Fødderne er bare kroppens Lolland og Falster. Skoene og bøvlet med at få dem rigget til og sat på er samlingspunkt for en fuldkommen enkel og alligevel subtil koreografi, som Hans Rønne mestrer med ukunstlet nærvær fra start til slut.

Forestillingen har en skrabet med udtryksfuld scenografi. Foto: Per Pedersen

Forestillingen har en skrabet med udtryksfuld scenografi. Foto: Per Pedersen

I en skrabet, men udtryksfuld scenografi, kredser hovedpersonen om en række dødsfald blandt nære venner. Hans vitale tandlæge strutter af kampberedt ateisme, men synker pludselig død om midt i sin familie. Den overvægtige Jønne skyder sig en kugle for panden. Allan bliver offer for en kræftsygdom.

Disse skæbner foldes ud som en serie memento mori for den anfægtede hovedperson, som i voksende grad bevidstgøres om sin egen dødelighed og det eksistentielle ansvar han stilles overfor. Det gælder givetvis også publikum.

Undervejs berettes om en pige, der mister katten Ballou og etablerer nogle ritualer om det døde dyr. Med fantasibefordrende virkemidler formår skuespilleren at inddrage os i relationen mellem barn og voksen. ”Sikken fin kat, du har tegnet” siger den voksne. ”Nej, det er en mus” replicerer pigen og irettesætter den voksnes lidt for nemme og imødekommende opfattelse af hendes forestillingsverden.

Med munter slagkraft punkterer Hans Rønne også ugebladsfilosoffernes letbenede påstande i sit portræt af et par kaffeslubrende gimper på en cafe-latte-bar, som på ingen tid får forvandlet tragiske vilkår til selvforskyldte ulykker. For dem giver en venindes tarmkræft fuldstændig mening. FUCK YOU! brøler Hans Rønne i forestillingens eneste højrøstede øjeblik.

Stilfærdigheden i monologens samlede udtryk dækker over stærke modsætninger i det dramatiske materiale. Den europæiske kulturs vedvarende meditationer over dødelighedens betydning rækker over ateismens naturvidenskabelige verdensbillede, og til kristendommens erfaring af opstandelsens overvældende realitet. Hans Rønnes beretning om Jakob Knudsens salme ”Se nu stiger solen” står lysende stærkt som udtryk for en erfaring af ”at falde ind i guds hænder”. Men forestillingen vil ikke pådutte os bestemte holdninger. Den vil afdække et kraftfelt gennem smukt formidlede livsbilleder. Det lykkes den med.

Hans Rønne: ”Det begynder at blive koldt om fødderne”

Produceret af ”Teatret”.

Iscenesættelse: Lars Knutzom.

Scenografi: Gitte Baastrup.

Lys og teknik: Poul Jepsen.

Vendsyssel Teater, Black Box. 02. september.

Spiller på Teater Nordkraft 16. og 17. september.

Spiller på Limfjordsteatret 7. og 8. oktober.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
41-årig mand sigtet for at have taget billeder under bleskift af børn i en børnehave i Aalborg
Luk