Bliver du et bedre menneske af kunst? Ja, viser ny undersøgelse

Ny undersøgelse dykker ned i, hvad kunst gør ved os, og effekterne er store. Det er på tide, at vi tager den side af kunsten alvorlig, mener en rådmand og museumsdirektør, der har savnet målinger som disse

Mange af os søger ud i naturen, når vi er stressede eller har brug for at samle tankerne. Et godt alternativ er kunst. Foto: ”Big Foot” af Michael Kvium / foto: Scanpix

Mange af os søger ud i naturen, når vi er stressede eller har brug for at samle tankerne. Et godt alternativ er kunst. Foto: ”Big Foot” af Michael Kvium / foto: Scanpix

icon

Første gang jeg så billedet, syntes jeg, det var grimt. Og at hun var grim. Men det vækker alligevel noget. Det siger noget om at ældes [...] om at være tyk, om hvordan man kan se ud, når man løber i skoven. Behøver man være flot for at løbe i skoven?

Sådan lyder det fra en 45-årig kvinde om Michael Kviums værk ”Big Foot” (se topfoto).

En 15-årig dreng får noget helt anderledes ud af værket:

icon

Det er en afbildning af Danmark - med hendes kondisko og den svinefarve, huden har.

Kunst kan holde et spejl op og få os til at tænke anderledes om os selv eller den tid, vi lever i. Kunst stimulerer vores følelser, tanker og dannelse og kan give os ro.

icon

Da jeg havde kræft for et par år tilbage, var det eneste sted, jeg kunne få ro ved en kunstudstilling med Tage Andersen på Kunsten.

Kvinde, 68 år, om udstillingen: “Tage Andersen - en flirt med Kirsten Kjær”

Den kan genskabe minder.

icon

Jeg har kysset en mand ved "Kysset" på Belvedere Museet, hvor værket hænger. Jeg var voldsomt forelsket i ham og i et forbudt forhold med ham i fem år. Det er meget privat og meget kraftfuldt for mig. Jeg har stadig billedet som små minder rundt omkring; en lille køleskabsmagnet, et lille skrin.

Kvinde, 43 år, om “Kysset” af Gustav Klimt

Den kan få os til at reflektere over vores egen eller vores samfunds historie.

H.A. Brendekildes maleri "Udslidt" fra 1889. Foto: Scanpix

H.A. Brendekildes maleri "Udslidt" fra 1889. Foto: Scanpix

icon

Jeg så første gang billedet som 18-årig. Det fik mig til at græde, og jeg har aldrig glemt det. Jeg kommer fra en arbejderfamilie, som har været ude og tjene i generationer. Jeg tænkte, at det også var sådan, jeg ville ende. Ufaglært og slidt.

Kvinde, 43 år, om H.A. Brendekildes "Udslidt"
icon

Jeg er stadig ved at tude, når jeg ser billedet. Første gang jeg så det, var det lidt af en åbenbaring. Jeg var lige blevet far. Jeg boede i Vestjylland og var meget alene med naturen.

Mand, 67 år, om billedet ”Julenat” af Emil Nolde

Den kan fascinere os:

icon

Har du set de der læderting, Birgit? De er sguda fascinerende - og fantastisk lavet!

Mand, 72 år, om skulpturerne “Mørkemænd”af Hesselholdt og Mejlvang

Og den kan bruge til at etablere ståsteder, ryste os og udfordre os på vores opfattelse af verden.

icon

Kunsten indrømmer, at livet ikke kun er det fede, men også alt det svære. Den dybe sorg, afmagten. Kunsten giver én nogen at tale med, når andre ikke kan tale med én, fordi det er for svært.

Kvinde, 70 år

Sådan lyder konklusionerne - og udtalelser fra museumsgæster - i en ny undersøgelse, som Bikubenfonden har lavet i samarbejde med Aalborg-, Vejle- og Odense Kommune samt rådgivningsbureauet Seismonaut.

De har talt med besøgende på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense, og deres konklusion er klar: Kunst er noget, der på linje med religion indfanger noget dybere i tilværelsen, sætter samtaler i gang og kan hjælpe os til at forstå vores verden og os selv.

Og det lyder jo meget godt, men hvad kan vi så ellers bruge sådan en undersøgelse til - andet end at få bekræftet, hvad mange af os allerede ved?

Meget mener både Mads Duedahl, kulturrådmand i Aalborg, og Lasse Andersson, direktør for Kunsten, der her svarer på spørgsmål om undersøgelsens værdi.

Mads Duedahl, rådmand for kultur og sundhed i Aalborg Kommune. Foto: Jesper Thomasen

Mads Duedahl, rådmand for kultur og sundhed i Aalborg Kommune. Foto: Jesper Thomasen

Mads Duedahl: Der er en ekstra dimension i kunst, vi er nødt til at forholde os til

Hvad kan vi bruge en undersøgelse som Bikubens til?

- Vi har en tendens til at glemme kunsts betydning i dens fulde spektrum. Jeg glemmer det ofte selv, når jeg ser på det fra en rådmandsvinkel - jeg kommer meget hurtig til at kigge på de hårde kvantitative data som besøgstal og omsætning. Det er de lette data for en forvaltning at samle op. Og dem skal vi også se på - det er en af måderne at vurdere, om den enkelte kulturinstitution modsvarer det behov, der er i befolkningen.

- Men kunst kan meget mere end det, man kan måle på. Den kan give livsindhold, gøre os glade, åbne vores horisont, skabe sammenhæng, fællesskab og give os noget at tale om - og det er vigtigt at huske på. Lige som når vi går i kirke, er der også en ekstra dimension i kunst, vi er nødt til at forholde os til. Også som et vigtigt argument, når der skal vægtes mellem ældrepleje, skoler, veje og kultur.

Men kan man bruge bløde argumenter som livskvalitet til at sikre kunst flere penge til budgetforhandlinger?

- Jeg plejer faktisk ikke at holde mig tilbage med argumenter som disse i byrådet, og vi ser heldigvis flere og flere undersøgelser af, hvilken rolle kultur spiller i velfærdssamfundet, fx i forhold til at højne vores sundhed.

Det er noget, vi er nødt til at forholde os til i en tid med mere angst, depression og isolation - specielt ovenpå corona er der ingen tvivl om, at vores sundhedstilstand som befolkning generelt er blevet dårligere. Vi er nødt til at tage andet værktøj op af værktøjskassen, end vi har gjort hidtil. Knækkede sind skal ikke behandles på samme måde som knækkede knogler, og i forbindelse med førstnævnte kan kultur helt klart noget. Jeg kan tydeligt se, at det er noget, vi bliver mere og mere bevidste om som samfund.

Lasse Andersson, direktør for Kunsten. Foto: Lars Pauli

Lasse Andersson, direktør for Kunsten. Foto: Lars Pauli

Lasse Andersson: Vi skal blive langt bedre til at dokumentere, at det vi gør har effekt

Hvorfor giver det mening at undersøge, hvordan kunst påvirker os?

- Nogle gange kræver vi hurtige og konkrete svar på tidens udfordringer. Hvis vi skal støtte noget økonomisk, skal vi have resultater nu og her, der viser, præcis hvad det gør godt for. Men kunst er jo noget, der både rører os umiddelbart og bidrager til vores dannelse og udvikling på den lange bane. En rapport som Bikubens underbygger betydningen af også at have det lange lys på.

Hvad kan I bruge undersøgelsen til på Kunsten?

- Vi har længe lavet særlige projekter til forskellige borgergrupper, og vi får overvældende feedback. Vi får fx fortalt fra lærere, hvordan nogle elever pludselig blomstrer op, og i et projekt som Kulturvitaminer fortæller langtidsledige med angst og depression, at de får det bedre af at se på kunst. Hvis du gerne vil arbejde med sundhedssystemet, skal du dokumentere, at det, du gør, har effekt. Det har vi hidtil været dårlige til, men ligesom opgørelser over besøgstal vil det give os et grundlag at stå på. Og så skal vi bruge resultaterne til i endnu højere grad at lave tilbud til dem, hvor vi kan se store kortsigtede effekter.

Nogle vil sige, at det er farligt for kunsten at blive spændt foran en sundhedsagenda?

- Det kommer vi jo heller ikke til. Det foregår jo ikke sådan, at vi bestiller kunstnere til at lave noget til syge. Museet er en platform, hvor vi sætter møder mellem publikum og kunstnere op. Der er en fin balance her imellem kunst som det sublime, hvor folk væltes bagover, og så instrumentaliseringen af kunst, hvor man kigger på, hvad den også kan gøre godt for

Har argumenter om dannelse og livskvalitet vægt i dag i forhold til støtte?

- Ja, hvis vi husker at viderebringe historierne og kvalificerer det, vi gør. Da Kunsten åbnede op igen i sommers, vrimlede det ind med mennesker, og der er kommet mange flere snakke om kulturens relevans til det seneste år. Det er også derfor, der har været pres på kulturministeren - der har været et ønske om, at hun trådte mere i karakter på kulturens vegne, og det viser jo et momentum.

Har fokus på kunstens betydning manglet gennem årene?

- Ja, jeg tror da ikke, at politikerne vælger at opføre et nyt musikhus eller en ny kunsthal i Aalborg for at folk kan få mere styr på deres følelsesliv eller hjælpe de frie tanker på gled. Det gør man for at tiltrække nye borgere og virksomheder, der skal synes, at Aalborg er en fed by. Og det har jeg ikke noget problem med, så længe Kunsten og kunstnerne ikke skal lave noget bare for at trække folk til. Vi leder Kunsten som en moderne forretning, men når vi laver udstillinger, gør vi det med følelserne, tankerne og dannelsen for øje.

Hvad er potentialet i at fokusere endnu mere på kunstens rolle i vores dannelse?

- Jeg taler ofte med erhvervsledere om, at det ikke er tidens mange tests af vores børn, der skaber morgendagens talenter. Erhvervslivet kan se, at steder, der tilbyder æstetiske og kreative læringsprocesser, er vigtige i forhold til at skabe fremtidens ansatte, der kan rykke vores samfund videre. Danmark har i dag et omdømme som en kreativ nation, hvor vi er gode til at omstille os og tage ansvar. Kunsten spiller en rolle her, fordi den kan fortælle os om andre mennesker, minde os om vores historie og udfordre vores holdninger og opfattelser af verden. Det burde være et aspekt, man har for øje.

Det viser undersøgelsen

Billedkunst har betydning for os på mindst tre forskellige måder:

1. Billedkunst er en port til følelserne - enten ved at skabe stemninger, vække minder eller skabe fascination.

2. Billedkunst rykker bevidstheden ved at skabe tidsbilleder, hvor vi kan forholde os til vores fælles fortid og samtid og lade os udfordre og provokere.

3. Billedkunst danner os og giver os et ståsted i verden ved at give os noget at tale ud fra - fx om religion, politik og værdier i livet, på et niveau, man normalt møder inden for religion. Kunst giver os desuden mulighed for at teste tanker og holdninger af. Den viser verden fra andre sider end den virkelighed, vi selv befinder os i, og kan få os til at ændre synspunkt.

Undersøgelsen er udført af Seismonaut for Bikubenfonden og er baseret på observationer, interviews og samtaler med 60 besøgende mellem 15 og 81 år på kunstmuseer i Aalborg, Vejle og Odense.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.