Bonderøvs-hipster hylder hverdagens helte og stille eksistenser

Nordjyske Laursen har et skarpt blik for de små i samfundet, men musikalsk lægger han sig for tæt op ad aldrende ikoner

Laursen med de nordjyske rødder dyrker flittigt sit bonderøv-i-hipsterklær-image. Foto: Geraldine Thenoux

Laursen med de nordjyske rødder dyrker flittigt sit bonderøv-i-hipsterklær-image. Foto: Geraldine Thenoux

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Folk/pop

Laursen: ”Brændenælden”

”Bonderøv i Hipsterklær” hedder et nummer fra Andreas Laursens debutalbum ”Nutidslevn” fra 2018. Og den sangtitel indrammer meget godt det indtryk, man får af musikeren, der bare kalder sig Laursen og som så mange andre før ham forlod fødebyen Aalborg for at prøve lykken i hovedstaden.

Ganske vist har Laursen på det nye album lagt lidt afstand til den klassiske folkemusik, han oprindelig dyrkede, til fordel for et mere pop-rocket udtryk. Men han virker stadig en kende anakronistisk i sin musikalske tilgang. Mange af numrene lyder mistænkeligt som noget, Allan Olsen, Poul Krebs eller Lars Lilholt kunne have lavet for 20 år siden. Selv det kække ”hep”, som Allan Olsen ofte har krydret sine sange med under koncerter, har Laursen adopteret.

Vedkommende tekster

Heldigvis har Laursen også luret sine musikalske forbilleder af, når det handler om at skrive vedkommende tekster, og det er her, han har sin virkelige styrke.

Mens alt for mange sangere og sangskrivere stadig bevidstløst dyrker kærlighedens klicheer, er der anderledes dybde i Laursens sange. Specielt når han hylder hverdagens helte og stille eksistenser.

Åbningsnummeret ”En Sang Til” er således en lang opremsning af alle de mennesketyper, som ifølge Laursen kunne trænge til et klap på skulderen - fra betjenten i skudsikker vest til læreren, der gør, hvad hun kan. Simpelt, men effektivt og veludført.

De brune værtshuse

Ydermere har Laursen en svaghed for de små brune værtshuse og de skæbner, de gemmer. ”Byens Kro”, Johnnys Sang” og ”Den Sidste Spillemand” oser af kærlighed til de stille og skæve eksistenser.

Og hvis man skulle være i tvivl om, hvor Laursen står rent politisk, bortvejres den, når man når til hans fortolkning af Per Dich-klassikeren ”Kapitalismen”.

På mange måder deler Laursen inspirationskilder og tilgang til sangskrivningen med Folkeklubben. Rent musikalsk er han langt fra deres niveau, men lyrisk er han med sin jordnære tilgang på rette vej.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden