Filmskaberen bag Min Barndom i Helvede klar med ny hårdtslående dokumentar
Hun har to gange tidligere startet nationale debatter med sine dokumentarfilm. Nu går hun tæt på børn og unge, der bor på legepladser og i parkeringskældre
De har klaret sig selv i stærkt belastede hjem. Alligevel bliver de ikke hørt, når de rækker ud, viser dokumentar, der kan ses i Aalborg 8. marts. Still fra De Umyndige
AALBORG/KØBENHAVN:Mette Korsgaard er født og opvokset i Aalborg og arbejdede egentlig som socialpædagog indenfor kriminalforsorgen og misbrugsområdet.
Men en følelse af magtesløshed tvang hende til at stoppe karrieren allerede efter et par år.
For sagen var, at hun egentlig ret godt forstod, hvorfor Rune blev en dreng, der slog en mand ihjel. Og hvorfor Bente ikke magtede at stoppe sit misbrug og tage sig af sin datter.
Mette Korsgaard har med sine roste dokumentarfilm flere gange skabt debat om følsomme emner. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hun havde bare ikke en følelse af at kunne gøre en forskel.
Den følelse har hun til gengæld som dokumentarist.
I den rolle har hun flere gange startet nationale debatter, og om lidt kan du i Aalborg se hendes nye film.
Børn, som ingen lytter til
Denne gang handler det om børnene, som ingen lytter til.
I over to år har hun fulgt livet i Joannahuset på Christianshavn, Danmarks eneste krisecenter for børn og unge. De søger dertil, når de kommer i klemme mellem kommune og forældre og har brug for hjælp.
Det er her, vi møder 16-årige Ariz, hvis mor ikke kan se, at der er grund til en anbringelse, selvom hans far har banket ham, siden han var fem år, og han har været indlagt med skader.
Det er også her, vi møder Laura på 15 år. Hun vil ikke hjem til sin mor. Men kommunen vurderer, at hun ikke er i decideret fare der, så de kan ikke hjælpe, lyder det fra sagsbehandleren, imens Laura græder i røret.
Ariz på 16 år har i flere år drømt om at blive anbragt udenfor hjemmet. Men hans hjemkommune tror ikke på, hvad han fortæller, og så er han endt på gaden. Han er træt. Stillbillede fra filmen
I gennemsnit kommer der et nyt barn eller ung til Joannahuset hver anden dag. Hvert tredje af dem er hjemløst, og det er et enormt og underbelyst problem, mener Mette Korsgaard, der vil tænde op under debatten.
- De seneste år har vi talt meget om ældres, kvinders og minoriteters rettigheder, og det er jo fortsat relevant. Men der er et hul i systemet for udsatte børn, vi også er nødt til at tale om.
I gymnasiet og hjemløs
I sin nytårstale 2020 bekendtgjorde statsministeren, at flere børn skal anbringes tidligere, og i 2021 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget reformen "Børnene først". "Barnets lov", der skal styrke børns rettigheder, skulle være trådt i kraft i år, men er udskudt på grund af valget.
Siden statsministerens udmelding har der været mange skriverier og debatter om forældres rettigheder. Men debatten om børnenes rettigheder mangler.
- Man har i høj grad fået historier om forældre, der uretmæssigt har fået fjernet deres børn, og hørt socialrådgivere fortælle om, hvor pressede, de er. Da jeg mødte de unge i Joannahuset, tænkte jeg, at vi aldrig har hørt dem, det også handler om, siger Mette Korsgaard.
"Man går ikke bare ud og anbringer børn, det er et voldsomt indgreb", lyder det fra sagsbehandleren, der varetager 13-årige Lunas sag. "Det her er jo ikke bare", svarer Luna (billedet), tilbage. Da hun får aktindsigt i sin egen sagsmappe på kommunen, er den 10 centimeter tyk.
Hun har haft kameraet med fra start, siden Joannahuset åbnede.
Kontakten opstod, da hun fik en 16-årig dokumentarpraktikant, som boede på gaden, imens hun gik på gymnasiet.
Hun fortalte om psykisk syge forældre og en hverdag derhjemme præget af kontrol og vold.
Men de kommunale sagsbehandlere troede ikke på hendes oplevelser på trods af et utal af underretninger fra lærere og sundhedsmyndigheder, og hun fik ikke hjælp til en anbringelse.
- Man kan læse, at de simpelthen ikke tror på, hvad hun siger, trods masser af underretninger fra lærere og sundhedsfolk gennem årene. Det kom faktisk ret meget bag på mig. I det hele taget er det med, at de unge faktisk gerne vil anbringes, en helt ny problematik for mig, siger Mette Korsgaard, der begyndte at filme pigen.
Undervejs blev de for tætte, og hun lagde dokumentaren ned. Men igennem hende blev Mette Korsgaard præsenteret for socialrådgiver Jette Wilhelmsen, der var i gang med at skaffe midler til et krisecenter for børn.
Mere om Joannahuset
- Siden Joannahuset åbnede i 2020 på Christianshavn, er 433 børn ankommet til huset fra 49 kommuner i hele landet. herunder nordjyske. Huset er finansieret af fonde og de tidligere satspuljemidler. Allerede første dag, det åbnede, fik det henvendelser fra børn i krise.
- En rapport fra Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv konkluderer, at børn og unge ofte ikke oplever at blive inddraget i deres egne sager.
- I en trivselsundersøgelse fra 2020 svarer 43 procent af de anbragte, at de ikke blev taget med på råd, da det blev bestemt, hvor de skulle bo.
Socialstyrelsen og VIVE.
Vigtigt at skildre hele mennesket
Da Joannahuset åbnede, var både hun og det nye personale spændt på, hvorvidt der ville komme nogen børn.
Det gjorde der allerede første dag, de ramte ind i et alt for stort behov.
- Der har fra start været mange frivillige tilknyttet. Nogle af dem har selv boet på gaden som unge, og de fortalte, hvordan de som børn drømte om at blive 18, så de kunne overnatte på et herberg, siger Mette Korsgaard, der ikke vidste, hvordan hun ville gribe det an, da hun begyndte at filme.
Om børnene og de unge overhovedet ønskede at være med. Hun meddelte dem, at de kunne springe fra hvornår som helst, men de blev hooked.
- De har været enormt gode til at fortælle om deres situation. De er reflekterede og velargumenterede, siger Mette Korsgaard, der undervejs fandt det vigtigere og vigtigere at skildre flere sider af dem i dokumentaren end deres svære situation alene.
Kayla på 15 år har boet på gaden i fem måneder, da hun kommer til Joannahuset. Med hjælp fra medarbejdere får hun tildelt en lejlighed med pædagogisk støtte.
Fx ser vi i flere sekvenser Kayla på 17 år spille klaver og synge - en pige, der i flere måneder har boet på legepladser, i opgange og parkeringskældre og brugt toiletter i butikscentre til at holde sig ren og pæn.
- De er jo helt almindelige unge, de kunne være naboens børn. De befinder sig godt nok i udsatte positioner, men de er også så meget andet, det fandt jeg ud af i processen. Og det er også sådan, de bliver mødt i Joannahuset, her ser man deres ressourcer, det har jeg meget respekt for.
Noget andet, hun erfarede, er, at de alle passer meget på deres forældre, på trods af det de er vokset op i.
- Det er jo også det, Jette Wilhelmsen siger på et tidspunkt: "Hvorfor tror I, at børnene lyver? De har jo ikke noget incitament til at lyve. Tværtimod sætter de jo hele deres tilværelse på spil, når de beslutter sig for at fortælle nogen om, hvad der foregår hjemme".
Holdet bag dokumentarfilmen har undervejs tilbudt forældrene til de medvirkende at se klippene med deres børn og kommentere på det, de siger. De har alle takket nej til at udtale sig. Still fra film
Oplev filmen her
- "De Umyndige" har CPH:DOX warm up premiere 8. marts i Biffen i Nordkraft i Aalborg kl. 16.30.
- Efter filmen er der paneldebat om børns rettigheder og mange børns oplevelse af, at de ikke bliver lyttet til af systemet.
- Panelet består af:
- Nuuradin Hussein, rådmand for Job & Velfærd i Aalborg Kommune
- Leder af Baglandet i Aalborg, Pernille Skak Lindegren
- Leder af Joannahuset, Jette Wilhelmsen
- Laura. En af de unge medvirkende i filmen.
Det er det, Mette Korsgaard håber, at filmen bliver - et talerør for børnene.
- Vi ser oftest udsatte børn og unge som den svage part, men de er også stærke, især når nogen giver sig tid til at lytte til dem og tror på dem, og deres stemmer er det centrale filmen igennem. Jeg håber, at den kan vække debat og finder vej ind på Christiansborg.
Blå bog: Mette Korsgaard
- Mette Korsgaard (f. 1958) er uddannet journalist og har de seneste 15 år arbejdet som dokumentarist.
- Hun har tidligere lavet debatskabende dokumentarfilm om mennesker i sårbare situationer, bl.a. filmen "Min barndom i helvede" (2012) om tidl. Børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersens rejse tilbage til en opvækst med svigt og misbrug.
- Filmen åbnede manges øjne for udsatte børns vilkår og fik tildelt priserne ”Årets Dokumentar” og ”Årets guldpris”.
- I 2015 lavede hun filmen "Bonnie og de tusinde mænd" om en kvindes liv i prostitution, der afstedkom en bred debat om prostitutionens konsekvenser.
- Hun har desuden selv tidligere arbejdet som socialpædagog.
- Hun er født og opvokset i Aalborg.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.