Kunstbygningen i Vrå er lige nu det eneste sted i Nordjylland, der viser ung dansk samtidskunst - og det gør de godt

Vævning, kroppen og de magiske fortællinger fylder hos de 22 unge danske samtidskunstnere, der lige nu vises i Kunstbygningen i Vrå

Laura Højvang Degn viser ”Ud af min krop”, så vi ser det indvendige, vi ikke nødvendigvis har lyst til at se, men som vi tiltrækkes af alligevel. I baggrunden Anne-Sofie Overgaards vævede tidsmaskine.  <i>Foto: Signe Højmark</i>

Laura Højvang Degn viser ”Ud af min krop”, så vi ser det indvendige, vi ikke nødvendigvis har lyst til at se, men som vi tiltrækkes af alligevel. I baggrunden Anne-Sofie Overgaards vævede tidsmaskine.  Foto: Signe Højmark

Udstilling: Ung Dansk Samtidskunst

Hvad går kunst egentlig ud på? Hvad handler kunsten om? Kort sagt er det vel en søgen efter, hvad det vil sige at være menneske. En jagt på lyset og livet, og hvad det så er. Den store søgen.

Casper Roshan Koch Hughes eksotiske store værker med rene farver er langt hjemmefra og fortællende som 1001 nats eventyr. <i>Foto: Bjarne Thomasen</i>

Casper Roshan Koch Hughes eksotiske store værker med rene farver er langt hjemmefra og fortællende som 1001 nats eventyr. Foto: Bjarne Thomasen

De 22 unge udvalgte kunstnere, der lige nu fylder salene i Vrå, er kunstnere, der er på vej, de søger, finder og søger videre. Der er tale om en censureret udstilling på baggrund af et Open Call ud i det danske kunstmiljø. Og de er forskellige og søger i mange retninger, men de søger efter menneskelivet. Det er sanseligt, og kroppen er med i de fleste af værkerne, der også sine steder trækker på kunsthistorien. 

Straks ved indgangen ser man, at tekstiler står stærkt i udtrykket. Tekstil er et materiale, der kommet igen på kunstscenen, og det er ikke kun kvinderne, der har samlet det gamle håndværk med det taktile udtryk op. Søren Krag viser to store tæpper, der er hængt op, så de bliver både rumdelere og installationer, og så begge sider af væveriet kan nydes. Der er referencer til både byzantinsk og islamisk mosaikkunst, og også computerens pixels ses i de flotte mønstre. Man kan sagtens se hans værker for sig i et kirkerum. 

Johanne Helga Heiberg syr med en symaskine og skaber hverdagsagtige scener, hvor den løse sorte tråd på hvid baggrund er en del af det synlige, så man både ser processen og det endelige værk. 

Anne-Sofie Overgaard har vævet en tidsmaskine, hvor man drages ind i midten af det store værk, og vævningens tråde står afklippede, og nornerne fra den nordiske mytologi spiller med, så skæbne, fortid, nutid og fremtid springer en i møde. 

Mille Grønbæk Andersen viser et mindre værk i en montre, hvor kaos og fandenivoldskhed holdes stramt fast i en sikker farvesans. Også her er bagsiden lige så vigtigt som værkets forside, og man står tilbage en smule uafklaret, men også nysgerrig. 

Mille Grønbæk Andersen viser et mindre værk i en montre, hvor kaos og fandenivoldskhed holdes stramt fast i en sikker farvesans og også her er bagsiden lige så vigtigt som værkets forside.  <i>Foto: Niels Fabæk</i>

Mille Grønbæk Andersen viser et mindre værk i en montre, hvor kaos og fandenivoldskhed holdes stramt fast i en sikker farvesans og også her er bagsiden lige så vigtigt som værkets forside.  Foto: Niels Fabæk

Inger Agger Hougaard syr direkte i huden og kroppen, så de feminine korssting bliver til stigmatisering og åbne sår. Det hæslige op mod det kønne.

Væveriet går på sin vis også igen i videoen af Jonathan Vitting Nielsen, her i form af det digitaliserede menneske, der med kroppen og legemsdele væves ind og ud af hinanden på lagnet. Det er fascinerende, smukt og underlig rørende, trods den digitale glathed. 

Skulpturen er med som i Trine Stuwe Hansens små sæberest-afstøbninger, hvor det dagligdags, oversete og langsomme slid og opløsning ses og føles. De er smukke. 

Louise Hammers motorvej fra ingensteder til ingensteder bliver grafiske tegn og arkitektur.

Laura Højvang Degn viser ”Ud af min krop”, så vi ser det indvendige, vi ikke nødvendigvis har lyst til at se, men som vi tiltrækkes af alligevel. Som de tarmlignende nylonstrømper, der oftest er tiltrækkende, men her er frastødende. Der leges med kønnet.

Jonathan Vitting Nielsen, videoværk "Jake og Sally" viser det digitaliserede menneske, der med kroppen og legemsdele væves ind og ud af hinanden på lagnet. Det er fascinerende og smukt, og underlig rørende, trods deres digitale glathed. Foto: Bjarne Thomasen

Jonathan Vitting Nielsen, videoværk "Jake og Sally" viser det digitaliserede menneske, der med kroppen og legemsdele væves ind og ud af hinanden på lagnet. Det er fascinerende og smukt, og underlig rørende, trods deres digitale glathed. Foto: Bjarne Thomasen

Maleriet har sin plads. Casper Roshan Koch Hughes eksotiske store værker med rene farver er langt hjemmefra, og de er meget fortællende som 1001 nats eventyr. 

Matvey Slavin graverer i den ensfarvede baggrundsmaling og frembringer linjer bagud til både Matisse og Rembrandt, og alt sammen i et moderne udtryk. 

Rasmus Niclas Rose Nielsens maleri er kraftfuld et sted mellem graffiti og blomstermaleriet, så hættetrøjen og potteplanten skaber et interessant rum, og her mødes det, vi sjældent ellers tænker nogensinde ville mødes. 

Anne Lindgaard Møller, der bor i Nordnorge, har ladet solen skabe værker, så vores søgen efter lyset fremstår, så både tid, skønhed og naturen er nærværende.

Det kan være en lidt ujævn oplevelse med så mange forskellige udtryk og materialer, men der er virkelig perler imellem, som vi helt sikkert gerne vil se mere til i fremtiden, og som vises her i sin kim af den danske kunstscene lige midt i Vrå, som lige nu er det eneste sted i Nordjylland, der viser helt ny moderne kunst.

Rasmus Niclas Rose Nielsens maleri er kraftfuld et sted mellem graffiti og blomstermaleriet, så hættetrøjen og potteplanten skaber et interessant rum. <i>Foto: Niels Fabæk</i>

Rasmus Niclas Rose Nielsens maleri er kraftfuld et sted mellem graffiti og blomstermaleriet, så hættetrøjen og potteplanten skaber et interessant rum. Foto: Niels Fabæk

  • Ung Dansk Samtidskunst
  • Kunstbygningen, Vrå
  • Indtil 19. juni

Juryen var:

  • Søren Elgaard, Billedkunstner og medlem af Vrå-udstillingen
  • Anders Engelund, formand for Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen
  • Bruno Kjær, Billedkunstner og medlem af Vrå-udstillingen
  • Julie Peter, Billedkunstner og leder af Hjørring Grafisk Værksted
  • Mathias RT Kristensen, Tidligere leder i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen
  • Udstillingen er støttet af Region Nordjylland og Statens Kunstfond.

De deltagende kunstnere er:

  • Casper Koch Hughes, Maleri - Matvey Slavin, Maleri - Anne-Sofie Overgaard, Tekstil - Johanne Helga Heiberg, Tekstil - Rasmus Niclas Rose Nielsen, Maleri - Anne Lindgaard Møller. Papirværk - Frederikke Jul Vedelsby, Tegning - Freya Sif Hestnes, Video - Kasper Christiansen, Fotografi – Laura Serafina, Video - Emily Louise Beresford, Fotografi - Jonathan Vitting Nielsen, Video og plakat - Nanna K. Hougaard, Installation - Rebekka Borum, Maleri - Trine Struwe Hansen, Skulptur - Louise Hammer, Skulptur - Kaja Haven, Installation - Yinon Avior, Skulptur - Inger Agger Hougaard, Video og tekstil - Mille Grønbæk Andersen, Tekstil - Laura Højvang Degn, Skulptur og Søren Krag, Tekstil

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden