Direktør i angreb på politikere: Der må være en nedre grænse

"I de seneste måneder har kulturudvalgsformanden i Frederikshavn demonstreret en kæmpe uvidenhed og fuldstændig irrationel trang til at kvase alle, der er uenige med ham, at man bliver lidt træt ved tanken om at stille sig i vejen", lyder det fra museumsdirektør Thomas Rafn

Frederikshavn Museum modtager dagligt tilkendegivelser og underskrifter fra folk, der spørger; ”hvad kan jeg gøre” - også fra politikere, fortæller museumsdirektør Thomas Rafn. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Der er lige nu kraftig blæst om Frederikshavn Kunstmuseum, der står til at få fjernet størstedelen af sit kommunale tilskud, en besparelse der ligner en reel nedlukning af et 44 år gammelt museum. I medierne har kommunens kulturudvalgsformand Peter Laigaard (K) betegnet udstillerne på museet som "amatørkunstnere, der lægger nogle ting i montrerne" og efterlyst, at museet skaffer flere af sine midler selv i stedet for at være afhængig af kommunen.

Har han ret? Nordjyske har stillet museumsdirektør Thomas Rafn de spørgsmål, der lige nu ligger på manges læber.

Hvad synes du om processen i kommunen den seneste måned?

- Jeg synes, at den skriger til himlen. Personligt er jeg blevet nogle illusioner fattigere om lokalpolitik og offentlig forvaltning – om muligheden for at blive hørt og taget alvorligt af de mennesker, der har taget et politisk ansvar til sig. På trods af det har jeg et håb om, at der for resten af byrådet må være en slags pinlighedsgrænse; altså en grænse for, hvor mange fordrejninger og nedvurderinger, man som samlet byråd vil stille sig bag.

Har I ikke haft mulighed for at komme til orde?

- I begyndelsen af processen fik vi at vide, at der ville være et høringssvar – at man gerne ville lytte. Nu kan jeg så erfare i indlæg fra politikere på Kanal Frederikshavn, at alt har været besluttet før sommerferien! Hvorfor skulle vi så lave et høringssvar? Jeg har efterfølgende fundet ud af, at der generelt slet ikke findes høringssvar i forbindelse med udvalgsarbejde. Noget andet er, at alle tilskudsmodtagere hvert år skal udfylde handleplaner. at det er en forudsætning for drift. Så læser jeg gudhjælpemig i avisen, at udvalgsformanden siger, at de jo bare er fritidspolitikere, og at det ikke er sikkert, de får det læst. Jamen, tak for det! Jeg boede på museet i dagevis, da jeg skulle lave vores første handleplaner. Det er enten respektløst, eller så er det et udvalg, der ikke har forstået, hvad deres arbejde går ud på.

Foto: Kim Dahl Hansen

Er der opbakning fra borgere til jer - eller er folk ligeglade?

- Ja, det er der. Desværre ingen høtyve og lignende. De fleste er civiliserede, og mange føler nok, at slaget er tabt – at man er oppe mod en overmagt og en nærmest brutal ligegyldighed, hvilket jeg godt kan forstå. I de seneste måneder har kulturudvalgsformanden efterhånden sagt så mange mærkelige ting og demonstreret en kæmpe uvidenhed og fuldstændig irrationel trang til at kvase alle, der er uenige med ham, at man bliver lidt træt ved tanken om at stille sig i vejen. Men vi modtager dagligt tilkendegivelser og underskrifter fra folk, der spørger; ”hvad kan jeg gøre”. Også fra ansvarlige politikere.

Har jeres profil været tydelig nok?

- I de to år, jeg har været på museet, har jeg været ensidigt fokuseret på substansen i udstillinger og aktiviteter samt brugt tid på at etablere et netværk i kommunen og i byen. Vores profil er, at vi udstiller samtids- og nutidskunst på højt niveau – ikke bare som bogstaver på et stykke papir – men som noget vi gør, og vores hjemmeside er dynamisk og indbydende. Men man kan spørge, om pressen har interesseret sig nok for museet og for kunsten i Frederikshavn, før dette melodrama fandt sin begyndelse i juni måned?

Kan I ikke gøre det samme, I gør nu, i en anden form, fx som kunsthal?

- I hvert fald ikke med et kommunalt tilskud på kun 200.000 kr., som det ser ud til, at vi efterlades med. Vi vil gerne arbejde ihærdigt med at finde muligheder for yderligere ekstern finansiering, men vi kan ikke gøre det fra ét budgetår til det næste. Det kræver tid at omstille sig, hvilket vi har kommunikeret til udvalget om og om igen. Man skal også huske på, at drift - dvs. løn og den slags banaliteter – er notorisk vanskelig at rejse finansiering til. Der er nødt til at være et skelet, der bærer musklerne og fedtet og resten af den krop, der er en fungerende organisme.

Har I gjort nok for at hente fondsmidler hjem?

- Vi har hentet masser af fondsmidler hjem - igennem årene er der blevet opbygget en samling på næsten 1200 enkeltværker på baggrund af fonde, legater og donationer. Vi har ikke på noget tidspunkt fået at vide af kommunen, at vi skulle gøre en ekstra indsats for at hente ekstern finansiering. Tværtimod har vi haft et glimrende samarbejde med de skiftende byrådsmedlemmer, der har siddet i vores bestyrelse siden 1980'erne. Og ja, det har da været en tryg situation, at man kunne regne med, at opbakningen, der har været til museet i 44 år, ville fortsætte. Det til trods har jeg alligevel fundraiset næsten 15% af vores budget sidste år.

Er det et argument for at blive i byen, at Frederikshavn Museum har en 44 år lang historie?

- Ja. Der har været kommunal opbakning i alle årene – både i form af driftstilskud, godt samarbejde og bare helt banalt; en bygning, der er bygget SOM museum, TIL et museum. Hvis ikke det er god nok grund, så skylder man at tage afsked på en respektfuld måde. Ikke i form af sådan en lynskilsmisse, fordi man har haft en dårlig skiferie sammen. Men det er vel et argument for at blive i byen, at kunstmuseet tilfører kommunen og kommunens borgere nogle værdier, som ikke kan gøres op i penge.

Frederikshavn Kunstmuseum har blandt andet en af verdens største samlinger af exlibris, der er ejermærker i bøger. En tradition der kan spores tilbage til 1500-tallet. Foto: Kim Dahl Hansen

Og en samling af maleren Karl Bovin. <i>Foto: Frederikshavn Kunstmuseum</i>

Og en samling af maleren Karl Bovin. Foto: Frederikshavn Kunstmuseum

I 2021 udtalte du, at på trods af de mange år på bagen og udstillingsområder af international klasse og interesse, så vedbliver museet at være en hemmelighed for mange borgere, og du lancerede i samme forbindelse en række arrangementer. Hvor meget steg besøgstallet?

- De workshops, jeg lancerede for skolerne i kommunen, var en kolossal succes - vi gik ud af året med over 300 skoleklasser igennem og masser af positive tilbagemeldinger fra forældre og lærere. Vi har ikke kunnet se, at entréindtægterne ændrede sig markant, men huset har summet af liv af både skolebørn, publikum til Musik i Mørket-koncert, og folk, der daskede rundt til vores Tankefulde Tirsdage.

Er det godt nok at kunne tælle 18.500 gæster årligt, heraf cirka 1.000 betalende?

- Til ferniseringen på vores sommerudstilling var der næsten 100 gæster. Hvor mange kunstinteresserede borgere i en kommune af Frederikshavns størrelse skal der til, for at man kan sige, at der er et publikum til kunst? Og hvad er egentlig problemet med et smalt publikum? Thomas Vinterberg har jo et meget lille publikum sammenlignet med Tom Cruise. Jeg ved godt, hvem jeg synes bidrager med mest.

Er det ikke forståeligt, at kommunen satser på fyrtårnene i stedet for at smøre pengene tyndt ud?

- Skagensmalerne er jo kommunens stolthed og en del af den samlede danske kulturarv, og det er vel reelt det eneste fyrtårn, kommunen har. Hvis man vil hente flere penge til dem, gør udvalget det helt rette i at forsøge at råbe staten op, og hvem ved; måske kunne et mindre kunstmuseum være med til at løfte netop dén opgave? Og så lige en bredside her til udvalgets udmeldinger: Der er vel ikke meget fyrtårnsvisionær tænkning over at drømme sig tilbage til Guld-Harald? (fodboldspiller fra Frederikshavn, red.)

Har udstillingernes niveau været højt nok?

- Jeg har virkelig undret mig over en virkelighed, hvor kunstnere som Ursula Reuter Christiansen, Jens Galschiøt, Pernille Kløvedal Helweg, Arne Haugen Sørensen, Lea Porsager og Ian Rusth bliver udlagt som amatørkunstnere af udvalgsformanden. Jeg får lyst til at henlede hans opmærksomhed på hele verdens bedste ven: Google. Så, google it!

Frederikshavn Kunstmuseum har eksisteret siden 1978, og tidligere udvalg har også beskåret tilskuddet kraftigt til museet, påpeger Peter Laigaard, formand for kulturudvalget i Frederikshavn. Arkivfoto: Hans Ravn

Udvalgsformand: Vi har prioriteret museet fra

I kulturudvalget påpeger udvalgsformand Peter Laigaard (K), at det ikke er en fornøjelig opgave, de som lokalpolitikere står med.

- Vi skal finde permanente besparelser på 6.3 mio., og mange områder kommer til at blive ramt. Finder vi ikke besparelser for 9.4 mio. på kollektiv transport, må vi tilbage til kultur og fritidsområdet igen, siger Peter Laigaard, der henviser til, at udvalget fortsat mener, at museet fremadrettet bør have et tilskud på 200.000 kr. til kunstforeningen om året samt gratis husleje. Vilkår der svarer til den lokale teaterforening.

- Når over 85 procent af museets indtægter består i tilskud fra kommunen, må vi i voldsomme sparetider spørge os selv, om museet har stor opbakning. Målt på evnen til at selv skaffe indtægter igennem entre, funding og kontingenter synes vi, at det niveau vi fremover kan tilbyde, er passende, siger udvalgsformanden, der understreger, at udvalget har vendt og drejet hver budgetpost i udvalget.

- Salamimetoden, hvor man skærer lidt overalt, er den langt nemmeste som politiker, men vi har valgt at prioritere, og har udover vores fyrtårne valgt også at friholde filmmaskinen.

Han bryder sig ikke om det, han kalder et personangreb i direktør Thomas Rafns udtalelser.

- Jeg har aldrig brugt vendingen "amatørkunst", det er en fejlcitering i Information, hvor jeg ikke forholdt mig til kunsten på udstillingen, men til kunsthåndværket eller husfliden i montre foran museet, som jeg ikke synes, at det er en kommunal opgave at støtte, men nu cirkulerer det altså. Personangrebene må jeg i øvrigt bare acceptere er et vilkår, hvis man vil være med i politik. Jeg prøver efter bedste evne at forklare de flertalsbeslutninger, vi træffer i udvalget, siger han.