Restauranter

Efter kun fem dage blev det store smil fundet frem igen

Opbakningen var enorm, men det ændrede ikke på, at de først var rigtigt tilbage, da smilet blev stort igen

- Det ville være brandærgeligt, hvis den rapport skulle hænge sommeren over, så vi er glade for, at det ikke varede længere tid
- Det ville være brandærgeligt, hvis den rapport skulle hænge sommeren over, så vi er glade for, at det ikke varede længere tid Arkivfoto: Torben Hansen

Det var et hak i stoltheden.

Det føltes som en tåbelig regel.

Kærligheden var heldigvis overvældende, og nu er smilet stort igen.

Da Fødevarestyrelsen i sidste uge kom på uanmeldt besøg på Restaurant Limfjordens Hus i Glyngøre, fik restauranten en mellemfornøjet smiley.

Ikke fordi hygiejnen ikke var i orden, men fordi restauranten ikke havde linket til deres smiley på hjemmesiden.

 - Jeg synes, det var tåbeligt, fordi 99% af alle danskerne forbinder smileyordningen med hygiejne. Den mister sin værdi, hvis det pludselig handler om noget administrativt, siger Rasmus Kardyb, indehaver af Limfjordens Hus.

Kærlighedspres

Der skulle dog ikke gå mere end fem dage før, der blev bragt orden på tingene.

- Jeg kan kun spå om, hvorvidt Fødevarestyrelsen reagerede hurtigere, fordi de kunne mærke presset fra offentligheden. I hvert fald ringede de allerede mandag aften og fortalte, at de nu kunne se, at alt var bragt i orden. Og vi fik jo det første besøg torsdag, siger Rasmus Kardyb.

Presset skulle i så fald komme fra de mange kommentarer, som restauranten fik, da de fortalte om den mellemfornøjede smiley.

- Vi har fået en hel masse kærlighed med på vejen, for folk har skrevet, at vi gør det godt.

- Vi er simpelthen bare så glade for den opbakning, siger Rasmus Kardyb.

Comeback-kid

Glade er de ikke kun for opbakningen, men også for den ændring der kom til deres smiley fra fødevarestyrelsen.

Den er nemlig blevet ændret til en glad smiley, som betyder, at der ikke er nogen anmærkninger.

Derfor er smilet nu stort på både rapporten og på Rasmus Kardybs læber.

- Jeg er bare super super glad. Vi er tilbage!, siger han.

Restaurantens smiley findes nu smilende til alle gæsterne på vinduet ved indgangen til restauranten og i bunden af deres hjemmeside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden