Godt forsøgt: Efterskolelærer udgiver otte års sange på plade

Peter Fjordbak når ikke helt i mål med sit musikalske projekt

Rockalbum

How To Lose Face: ”Nice Tries”

Peter Fjordbak tjener til huslejen som lærer på den musikglade Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum, men han er også musiker i egen ret, og nu har han samlet nogle af de sange, han har gået og brygget på de sidste otte år, og udgivet dem på et album.

Det lader sig høre, at ikke alle sange er helt friske. Meget emmer af den tone, der lød i dansk indierocks storhedstid i slutningen af nullerne og starten af 10’erne - dengang bands som Choir of Young Believers og Mew var guder for de rettroende inden for den mere intellektuelt orienterede - og ofte navlepillende - pop- og rockmusik.

Musik, der lyder bare 10 år gammel, kan faktisk nemt gå hen og virke mere støvet og uaktuel end musik inspireret af tresserne eller halvfjerdserne. Og det er et af dette albums problemer.

Mangler en redaktør

Et andet er, at pladen er et gennemført soloprojekt. Peter Fjordbak har selv skrevet og indspillet sangene, og han spiller næsten alle instrumenter selv. Et ægte gør-det-selv-projekt i tidens ånd, men - som det så ofte er tilfældet - det lider alvorligt under manglen på den kritiske ”redaktør”, der kunne have luget ud i sangene og givet det musikalske output en overhaling.

Nu lyder store dele af pladen som det, den er: Et projekt, der er puslet med hjemme i dagligstuen, når ungerne er lagt i seng, og som derfor bliver hjemme i dagligstuen. Med nogle få undtagelser mangler de kroge, der skal hive fat i lytteren og overbevise om, at dette ikke bare er vigtigt for Peter Fjordbak, det kan også have værdi for andre.

Lovende start

Det starter ellers lovende med den catchy og hurtigtløbende ”Self-discovery”, hvor Peter Fjordbak tager sociale medier - og specielt den hårde tone deri - under kærlig behandling. Her har manden noget på hjerte, både lyrisk og musikalsk.

”Memory” om jagten på den perfekte partner, som nok kun findes i den virtuelle verden, sætter tempoet ned men rammer også inden for skiven med en behageligt gyngende rytmik og en musikalsk stemning, der minder lidt om Kinks i bandets velmagtsdage. I ”Speed Limits” viser Peter Fjordbak, at han også mestrer den helt basale akustiske sangskrivning og fremførelse.

Men så begynder pladen at blegne. Der er stadig momenter, der fanger, men der er også lange forløb, hvor stemningen dør, og hvor det hele kører lidt i tomgang.

Helt galt går det til slut, hvor man uigenkaldeligt lulles i søvn af den kedelige og uinspirerende ”With the Lights Out”.

”Nice Tries” er et behjertet men ikke helt vellykket projekt. Som albumtitlen selv fortæller: ”Godt forsøgt”.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.